Sidste dag i Krudtuglen...

24. april 2009

I dag var sidste dag i SFO’en. Det var lidt sørgmodigt at skulle op og sige farvel til dem alle. Det er bestemt en samling mennesker man hurtigt kommer til at holde af, og det er både børn og voksne. Da vi kom ind, tog vi et slag bordfodbold, hvilket faktisk var første gang i denne uge, tor det hvem der vil!

Derefter lavede vi et interview med lederen, som vi ikke er helt sikre på blev optaget korrekt. Vi brugte det videokamera som vi havde lånt fra skolen, men vi er ikke sikre på det optog hele interviewet som det var meningen.
Det var ellers et godt interview. Hun var meget samfundsorienteret og stolt af det hun gjorde, hvilket absolut gjorde det hele spændende at høre på. Hun svarede meget godt på vores spørgsmål og kom da også ud over dem, som håbet. Nu skal vi så lige have sat os sammen og skrevet interviewet ned, i tilfælde af det ikke er gemt på kameraet alligevel.

Næste interview blev pædagogen som havde været sat på os, som oprindeligt ikke er uddannet pædagog og ansat som støttepædagog. Det blev også et rigtigt spændende interview. Modsat lederen, som ikke bor i selve Højer, men kun arbejder her, både bor og arbejder pædagogen her. Så hun kunne svare rigtig godt på spørgsmålene om yderområder og om hvordan det er at bo i et lille samfund som Højer. Her brugte vi dog mit kamera, lyden er ikke helt optimal, men den er der og man kan normalt høre det hele når der ingen vind er. Og siden det blev optaget inden døre i fred og ro, burde det ikke være et problem!

Herefter gik vi på legepladsen og legede med børnene og snakkede lidt med de voksne om turen og alt muligt, indtil lederen kaldte os ind til en lille evaluering af vores ophold i Krudtuglen. Vi sad os 4 med Lederen, "Støttepædagogen" og Souschefen. Og her fortalte vi lidt om vores indtryk af stedet og om dem og deres pædagogiske virke og vi fortalte hvor imponerede vi faktisk var blevet efter at være kommet herned, og at vi har fået aflivet en del fordomme om ”Den rådne banan” og om hvordan livet ser ud i Højer. De fik så også fortalt os om bagsiderne ved stedet, f.eks. at alle ressourcer trækkes mere og mere øst på, så men f.eks. skal med helikopter til Niebüll over grænsen, i tilfælde af akut brug for sygehus, da sygehuset i Tønder, 12 km væk er reduceret til en slags specialklinik i stedet for skadestue og hvad der ellers er på et normalt hospital. Desuden er der heller ikke mange arbejdspladser at hente og der findes også kvarterer i Højer som står helt spøgelsesagtigt hen, så helt fantastisk er situationen dog heller ikke. Det er bare ikke noget der præger dagligdagen så meget for den enkelte i Højer. Desuden har man, fra forskellige sider, igangsat en del udvikling i byen, eks. I form af et torv udenfor kirken med caféer og andre tiltag som skal gøre byen mere attraktiv og levende. Højer og især SFO’en har også haft stor glæde af kommunesammenlægningen med Tønder, da man i institutionen har fået et større rådighedsbeløb på SFO’ens konto. Så på trods af film som ”Frygtelig lykkelig” og dokumentarer som ”Danmarks rådne banan” ser det faktisk ikke så skidt ud endda.

Sidst på dagen, efter at have leget hele eftermiddagen med børnene ude på legepladsen, med sandkasse, fodbold, ”røv” og hockey o.a., lavede vi vores børneinterviews. Det bestod af 4 af de store piger som bestemt ikke var generte. Mikkel satte dem på gulvet sammen med sig selv i en lille rundkreds og så begyndte han med at spørge om de vidste hvad et interview var. Det gik strygende gennem hele interviewet, som vi har på film og tøserne forlangte endda flere spørgsmål og mente vi burde sende vores lille film med dem ind til go’aften Danmark, så de kunne komme på tv;-) Jeg løj og sagde at jeg lige ville tage en snak med Hans Pilgaard, men at de nok ikke skulle forvente noget!

Da interviewene var overstået, samlede vi vores ting stille og roligt og kom rundt og fik sagt farvel til både børn og voksne. Det var temmelig rørende, da man virkelig fik indtryk af at blive savnet med det samme man var væk. Vi fim da også både hånd og knus af Betina, som havde fulgt os gennem ugen og Vi lovede lederen at sende en skriftlig evaluering af vores indtryk af Krudtuglen, som hun ville tage med til noget betyrelsesmøde, hvor man vist har tvivlet lidt på pædagogikken i SFO’en. Desuden bad hun om at få lov til at få vores færdige resultat og evt. komme op og se vores markedsdag. Så der var stor interesse for vore projekt.

Det blev så afslutningen på en fantastisk inspirerende og god uge i SFO’en Krudtuglen i Højer.