Interview med Bjarne

I: Hvad er din baggrund for at være her?
Bjarne: Jamen jeg startede i minifrideren for 3 år siden. Dem det er i førskolegruppen. Jeg blev færdig fra seminariet i Gedved i februar 2006 og så fik jeg arbejde her et pa måneder efter.
I: Hvordan er det at arbejde i en så stor SFO?
Bjarne: jamen det syns jeg er fint. Jeg syns egentlig, når man tænker på at vi er en så stor SFO med mange afdelinger, men jeg syns der er meget struktur i det, når der er 0 for sig 1 for sig 3 for sig og 4 for sig og juniorklub også. Det gør også at der ikke er den der åbne plan hvor børnene bare kan løbe rundt i huset. Børnene ved hvilken voksen der er deres og de har en fast klasse der er deres tilholdssted. Og de kan ikke rigtigt gemme sig, altså hvis det var sådan at det var åben plan så kunne de gemme sig og lave ”dumme” ting. Jeg har min klasse som jeg er meget opmærksom på. Så på den måde virker den ikke så stor, man har sit eget sum og sin egen afdeling og det syns jeg er en god struktur. Det gør at børnene har lidt mere struktur i hverdagen. Der løber ikke 150 børn rundt og er forvirret. De regler vi har her er måske ikke altid de samme regler som de har i 1. Klasse, men børnene ved at når jeg siger noget så ved de at det er sådan vi gør her over ved os. Og det syns jeg fungerer fint.
I: Har i nogle faste rutiner i løbet af dagen? Faste spisetider fx?
Bjarne: Ja vi starter med at når vi kommer ind i SFO’en så sidder jeg og snakker med dem. Så krydser jeg dem af og fortæller dem hvis der fx er noget. Hvis vi fx skal på tur, hvor skal vi hen og hvad skal der ske. Men ellers lader jeg bare børnene fortælle. Så går vi ud på legepladsen og er derude i en times tid. Og så går vi ind. Mange går ind og spiser frugt, nogle går ind og leger, nogle bliver udenfor, nogle får lov at spille computer det varierer meget. Det er en dag, hvor vi bare er herhjemme.
I: der er ikke sådan et fast spisetidspunkt?
Bjarne: Nej. Det har de i skolen men her i SFO’en . Jeg prøvede med at sige at de må spise efter samling men så var der nogle piger der trak den og sagde at de skulle lige og lige. Og sagde jeg frugten med ud eller så må i spise den når, i kommer ind og den fungerede fint.
I: er der nogle ting du godt kunne savne ved at i er alders opdelt?
Bjarne: Umiddelbart ikke. Det er måske nogle gange noget mere fagligt sparring med de andre kollegaer i huset. Men det har vi så på personalemøderne hvor der er et punkt der hedder pædagogisk teori. Men ellers ikke. Børnene må godt gå rundt bare de har fået lov af deres voksen og det sted de gerne vil hen. Så nej det gør jeg egentlig ikke.
I: er der nogle forcer eller ulemper ved at det er en ”storby” som Randers?
Bjarne: Hmm nej det syns jeg faktisk ikke. Altså jeg har ikke prøvet i en mindre by end Randers. Jeg har ikke prøvet sådan nogle små landsby skoler. Så det har jeg ikke den store erfaring med. Men nu er det jo også en midtby skole så det er jo blandede hvad der kommer af forældre så det er et blandet klientel der kommer her. Og det kan vi selvfølgelig godt mærke men det er ikke sådan at jeg syns at det er en fordel eller en ulempe ved det.

Børneinterwiev 2

I: Hvad laver jeres far og mor?
P1: Min mor er på en naturskole og min far han er på arbejde
I: Hvad er det for noget arbejde?
P1: Det ved jeg ikke, Det er noget med lastbiler og både det ved jeg.
P2: Min mor og far arbejder også. Min mor sælger spil og alt sådan noget og min far arbejder med gift.
I: Med gift?
P2: Ham arbejder i Århus og han bor også i Århus. Altså sådan noget grønt noget som han skal have en maske og handsker på.
I: Kan i godt lide at bo i Randers?
P1: Jaaaa
P2: Jeg bor nogen gange i Århus også.
I: Ude ved din far?
P2( nikker) og nogle gange i Norge.
I: I Norge? Hvad laver du i Norge?
P2: Min mors mor og far bor i Norge
P1: Og jeg er for det meste 3 steder. På Færørerne, i min fars kolonihave hvor han bor, der sover jeg tit jeg skal for eksempel sove der i morgen, så sover jeg også hos min mor i Randers.
I: Kan i godt lide at gå i SFO?
Begge P´er: Ja det kan vi
I: Hvad er det sjoveste?
P1: Det er at gå hjem fra skole og også og lege
P2: Jeg går ikke hjem fra skole.
I: Hvad laver I i weekenderne?
P1: Jeg sover hjemme hos min far i begge weekenderne
P2: Hver anden weekend er ved far og hver anden ved mor. I den her weekend er jeg ved mor fordi at vi skal holde konfirmation.
I: Hvad laver du så hjemme ved din mor?
P2: der er vi nogle gange i legoland og på naturskolen og i skoven.
P1: Jeg hjælper til i min fars have også nogle gange går jeg hen til en anden pige H som også er der henne. Hun har 3 katte derhenne. Så nogen gange er jeg hos min mor. Så er jeg hos min underbo hun hedder K. Så leger jeg kun med hende for min lillesøster er dum. Jeg kan ikke li hende.
Hvad er jeres livret?
P1: Uhh der har jeg rigtig mange, jeg har så mange at jeg ikke ved det. Den allerbedste er spaghetti med kødsovs.
P2: Jeg har ikke nogen livretter. Æble eller salat.
P1: Ja for der er også æble i.
P2: I salat?
P1. Ja min mor laver med æbler i
P2: SALAT…Det er det der grønne noget
P1: Nåå det
I: Kan i godt lide at høre musik?
Begge P´er : Jahh
P1. Hver morgen går jeg ind i discorummet
I: Hvad for noget musik hører i?
P1: Det er fordi mig og H vi har lavet et rollespil også har vi også lavet en dans sammen. Til dansen er det mille-sangen. En mille sang jeg kender.
P2: Det er hits for kids
P1: Også er der også en der hedder far til fire
P2: Du skal ikke kigge på mig du skal kigge på dem.
I til P2: Hvad for noget musik hører du?
P2: Nik og Jay og Kim Larsen

Børneinterview 1:

I: Hvad laver jeres mor og for?
Pige 1: Mmm min mor er social og sundhedshjælper og min far, jeg ved ikke, hvordan man skal sige det når han arbejder hos TDC.
I: Han er i sådan en telefonbutik?
Pige 1: Ja
I: Står han i butikken eller er han ude og lave noget?
Pige 1: Han er ude og lave alt muligt også om natten.
I: Okay når folk klipper deres ledninger over og sådan noget?
Pige 1: Mmm
I: Hvad med dig?
Pige 2: Min mor hun har været designer men hun skal arbejde som sekretær i UNICEF det er sådan nogle der lejer jordemødre og sygeplejersker ud til andre lande. Og min far han er hi hi hi hi jeg ved ikke hvad det hedder men han arbejder for BO
I: Sådan
Pige 2: Han ejer det og han er i børsen i dag.
I: Hvor bor i henne?
Pige 1: Jeg bor på …………
Pige 2: Jeg bor på …………
I: er det godt at bo der?
Pige 2: Ja når min mor ikke er sur.
I: Hva hvordan synes i det er at gå i SFO?
Pige 1: Det er sjovt.
Pige 2: Nogle gange er det kedeligt for så bliver Susanne sur så er det ikke så sjovt længere
I: Hvad er det bedste ved at gå i SFO?
Pige 1: Det er at man kan sidde og tegne og lege og sådan noget og at man ikke skal lave lektier
I: Det er godt. Har i mange venner?
Pige 1og 2: Ja
I: også der hvor i bor?
Pige 1: Ja
Pige 2: Ja på min vej bor der to piger
Interviewet afbrydes af en voksen
I: Så det er godt at bo i Randers?
Pige 1 og 2: Ja
I: Hvad laver i så med jeres forældre når, i har fri?
Pige 1: Øh spiller nogle gange spil og tegner og alt muligt
I: I weekenderne?
Pige 1: Ja
Pige 2: Det er ikke det jeg laver. Jeg spiller fodbold ude på græsset med min far og ude og sejle med ham. Min mor tør ikke at sejle hun er så bange for alting. Hun er ret pivet nogle gange.
I: Hvad er jeres livret?
Pige 1: Jeg har mange. Øh men en af dem er pandekager med syltetøj og is
I: Hvad med dig?
Pige 2: Slik
I: er det, det bedste aftensmad du kan få?
Pige 2: Ja slik med sovs på. Nej Ad. Med karamelsovs ikke brunsovs
I: Hvad kan i lide af musik?
Pige 1: Øh jeg kan lide mange sange
I: Hvilken en er den bedste?
Pige 2: Du går sommetider og synge hende der Lady gak gak. Jeg siger hun hedder lady gok gok og hun siger ladt gak gak
I: er hun god?
Pige 1: Ja
I: Når, i ser fjernsyn hvad ser i så?
Pige 1: Åh jeg ser ønskehaven, disneychannel, musikkanaler. Jeg ser mange ting
Pige 2: Jeg ser mange ting. Det er svært at nævne hvilken et program der er bedst.

Interview spørgsmål - Randers

Børn
Hvad laver din far og mor?
Hvordan er det at bo i Højer?
Hvordan er det at gå i SFO?
Hvor laver du med dine forældre?
Hvad laver du når du har weekenden?
Hvad er din livret?
Kan du lide at høre musik? Hvad er din yndlingsmusik? Idoler?

Voksne/pædagoger
Hvad er din baggrund?
Hvordan er normeringen her i SFO’en?
Hvordan er det at arbejde i en så stor SFO som jeres i Randers?
Hvordan prioriterer man den økonomiske kapital der er til rådighed på stedet? Eksempel: nye ting til sfo? Sociale arrangementer?
Kender du til udtrykket ”den rådne banan”? Eller Danmarks yderområde?
Kan du nævne nogle forcer ved at bo i en Større by som Randers? Ulemper?
Hvordan tænker du det vil være at arbejde i en SFO i en lille by i Sønderjylland?

Interview med Susanne

Interviewer: Hvad er din baggrund for at være her?
Susanne: Min baggrund er at jeg startede først med at læse da jeg var 40. Og der havde jeg først taget en uddannelse i at stå i forretning. Og så tog jeg en uddannelse som sygehjælper, det tog jo kun et år. Så jeg var sygehjælper i over 20 år. Så blev jeg lidt hooked på at komme ind og læse til pædagog efter mine børn var blevet store. Og øh det syntes jeg det var lige noget for mig. Jeg synes det var spændende og jeg havde behov for at læse. Jeg havde behov for at udvikle mig noget mere så jeg sprang på den der åben uddannelse sammen med en veninde og hun var også sygehjælper gennem mange år og den tog hvad? 2,5 år. Jeg vidste bare jeg var god til børn.
I: Hvordan er i normeret her i SFO’en?
S: Jamen vi er jo 40 børn, 42 måske ikos, og der er vi jo 2 pædagoger. Og vi har hver de der 33, knap 33 timer. Og så har vi en pædagogmedhjælper, han har lidt mindre, men det er jo det, vi er jo inde i skolen også, så det er jo sån lidt på en eller anden måde sjovt fordelt jo ik?! Så bruger vi jo hinanden hvis der er brug for det, og så kan vi jo trække på de andre afdelinger også ikke?!
I: Men sådan primært ved jer, der er i 3?
S: Der er vi 3! Og det er en for lidt i hvert fald, det er en for lidt! Men sån er det..
I: Så du savner en mere?
S: Ja det gør jeg, for man kan jo lave meget mere med dem så ik… så en gang imellem kan det godt være lidt stresset jo…
I: Så er det bare mere det daglige arbejde, og ikke så meget…
S: Selvfølgelig gør vi noget, men det er jo hektisk hvis ve har et tema, jeg ka huske sidste år, da havde vi et tema hvor vi havde genbrug og børnene lavede forskellige ting, bla. Fra sån en skærm fra en scooter, så lavede de en flue eller noget i den stil… og så var vi nede på remida efter nogle ting også… og så fandt jeg noget hjemme i min mands gemmere og andre fandt noget andet… det var jo et rigtig rigtig godt emne og det var jo lige noget for drengene, og pigerne de lavede også sån lejligheder af genbrugsting…
I: Det lyder rigtig sjovt.
S: Ja, det var det!
I: Hvordan er det at arbejde i så stor en SFO som den her?
S: Det er spændende, det er rigtig spændende! Det giver jo mange muligheder når du øh.. du ka jo når du er fritidspædagog, så har du alle chancer for at få opfyldt dine ambitioner kan man sige ik?! Du ka gør hvad du vil, at du ka gi børnene en masse udfordringer ikke, og du har din egen erfaring. Så ska du jo selvfølgelig undersøge med børnene, og det er jo spændende at spørge børnene i den alder, hvad vil du gerne? Ik?! Og så se hvad udvikling de tager og hvad potentialer de har og hvor gode er de til det og det, hvor ligger deres kompetencer? For nu lige og bruge de fine ord ikå?!
I: Er det noget i har meget fokus på?
S: Ja, det øh, vi spørger dem meget og vi kan jo se hvor børn de udvikler sig. Bla. Så kan jeg godt lide sporten heroppe. Jeg ka godt li… jeg har selv gået meget til sport, så det er jo en klar fordel at jeg kom ind sådan et sted her… Jeg er både gammel gymnast og håndboldspiller og jeg har prøvet mange sportsgrene, så jeg er jo helt vild til sport! Haha… Ja… Men samtidig ka jeg også godt sidde stille. Og det er jo perfekt sådan et sted her, at jeg godt kan sidde og lave noget sammen med pigerne.
I: Ja, der halter vi så måske lidt! Men vi er jo også mænd…
S: Ja, men så er der jo bål, det er jeg ik så god til… Men vi skal da have bål nu snart ik også… og det er ikke lige det jeg er mest tiltrukken af. Og det er jo egentlig spændende nok, det er så hyggeligt når man går i gang, det ku jo være en af jeres gode ting ik?! Børn elsker jo når vi laver bål med dem ik?! Og i ku jo komme op og lave bål en dag med dem! Vi betaler! Hehe…
I: Jamen i har også et fint bålsted derude…
S: Det har vi! Jeg har en drøm om at få et overdækket, men det kan være det bliver i den kombination med bålpladsen derhenne, hvor jeg godt vil have et sted hvor vi kan sidde og lave noget med træ. Det ku også være andre ting, men jeg går jo i sløjd med dem. Og Jesper gør også. Og i ka prøv at se dukkemøbler og vi har lavet fuglehuse og nogen de laver et skib og bruger bare deres fantasi, det er faktisk rigtig sjovt! Og det er jo ik noget man siger jeg er god til for det har jeg jo aldrig lært noget om, men alene det de kunne komme over og hamre i det store sløjdlokale, det er jo spændende ikke?
I: Så udvikler de sig jo også den vej…
S: Ja, ja!
I: Hvordan bruger i så den kapital i har til rådighed her? Køber i nye ting til børnene? Eller bruger i det til arrangementer eller…
S: Nej, vi bruger penge!
I: Ja, men hvad bruger i dem på?
S: Jamen vi bruger dem på legetøj, det ka også være dvdfilm, det ka også være en cd… vi bruger også penge på at vi tager en overnatning, feks. 2. Klasserne ikå, vi skal af sted til Voer, færgehavnene derude med naturcentret, i 2 dage… et døgn eller noget i den stil… ja… så bruger vi jo penge til matrialer, det bruger vi jo faktisk nogen penge til! Du skal jo hele tiden forny dig med hensyn til at få købt ind… så skal du ha lærred og så skal du ha maling og … så laver du mad, bager… så… der skal penge til!
I: Ja… hvor struktureret er hverdagen her?
S: Altså nu ka jeg godt li noget ikke er alt for struktureret, så det passer mig meget fint med en SFO… øhm, når vi nu kommer ikos, så var Bjarne ret go til at sidde med børnene, hvor de så fortalte, dem der gerne ville fortælle om et eller andet, det var jeg ikke! Jeg havde simpelthen fået indprentet i mig selv, at de skulle ha lov til at komme ud, for jeg ku høre at det var det de gerne ville! …Og så øh, syntes jeg også jeg havde lidt svært ved at få dem til at sidde stille og tie stille… så der har jeg altså ikke været skrap nok.. og øhm jeg ved ikke hvorfor, det har jeg haft lidt svært ved, selvom jeg godt ku finde ud af at gi dem en besked, og ”du gør det bare” og være fast og sådan nogle ting, det er lidt nemmere når du har mange børn, og være lidt bestemt jo ikke?! Men når så forældrene kom, så ville jeg så alligevel godt vise den pæne facade. Så efter vi var på kursus, så har jeg faktisk, øhm… Ja jeg fik at vide at det var godt at jeg turde være mig selv, fordi jeg ka jo godt skælde ud jo ikke… Men øhm.. jeg er blevet mere fast i sproget overfor dem når jeg kommer og møder, fordi de kører lige op, fordi nu er skolen slut. Men nu har vi indført at de er stille, og de fortæller historier og det går faktisk rigtig godt. Så der fik jeg også snakket med Bjarne om det, så jeg ku komme ind på det også… Så det går godt nu…
I: Hvad med spisning? Er det bare når de har lyst eller?...
S: Ej, vi siger at de må gerne hente deres frugt, men når de bliver større, så bliver det lidt mere løst, ”jeg er ikke sulten” og , men så er der så nogle børn jeg holder lidt øje med engang imellem og når det er varmt eller solen skinner, så er jeg flink til at sige til dem om at gå ind og få noget og drikke. Fordi jeg er gammel sygehjælper… jeg tror det er noget af det der sidder i mig… men det gør de andre jo også ikå…
I: Kender du udtrykket den rådne banan?
S: Nej…
(Der forklares om den rådne banan…)
I: Hvordan tror du det er at være pædagog sådan et sted? Som Sdr. Jylland eller ude langs Vestkysten eller sådan?
S: Tænker du på den rådne banan? Det gør du vel ikke så?
(Lidt mangel på forståelse…)
( Hun ville godt i noget mindre, men nu var denne stilling jo ledig og hun ville gerne arbejde i skolen…)
I: Synes du der er nogle fordele ved at bo i sådan en stor by som Randers? Altså sådan rent mulighedsmæssigt?
S: Ja, det syns jeg fordi at øhm… nu har vi jo faktisk haft en lille bus, minibus, hvor vi kørte på fisketur og sådan noget… nå men så har vi så fundet nogle andre muligheder… vi ka tage ned til åen dernede, der er ikke længere end vi kan gå… så hvis det er det vi gør, jamen så kommer vi jo af sted alligevel… men du kender jo alt til Randers området! Så er der naturcenter og… vi ka komme på Kærsmindebadet, der kan vi også gå… vi ka komme ned i byen, vi ka komme på kulturhuset, gå på museum… Vi ka alt! Og hvis vi vil det, så tager vi også på skøjtetur i Århus… skøjtebanen…
I: Ja…. Men jeg tror ikke vi har mere, tak for hjælpen og så slukker jeg lige for KB her!

Referat af filmen: Frygtelig lykkelig

Vi er langt ude på landet i Sønderjylland. Politimanden Robert ankommer til en lille by, hvor han skal være landbetjent. Han er blevet forflyttet fra København. Byens læge, Dr. Zerlang, kommer med en kat, som har tilhørt den forrige landbetjent. Robert ringer til sin datter – vi forstår, at han er fraskilt og savner datteren. Ved byens forladte cykelbutik møder Robert Ingelise, der fortæller, at cykelhandleren er forsvundet. Da Robert spørger de lokale på kroen, om de ved, hvor cykelhandleren er, får han ikke noget svar. Derhjemme smider Robert sin medicin ud. Næste morgen kommer Ingelise hen på politistationen og fortæller, at hun får bank af sin mand, Jørgen. Hun advarer Robert om, at han er farlig. Robert opsøger Dr. Zerlang, der fortæller, at den tidligere landbetjent mente, at hun slår sig selv for at få opmærksomhed. Robert finder en bil i mosen. Købmanden har fanget en butikstyv, drengen Knud. Købmanden vil have Robert til at slå drengen, men Robert nøjes med at give ham en mundtlig advarsel. Udenfor butikken kommer Jørgen hen og siger, at Ingelise har skåret ham, og at hun er skør. Jørgen slår Knud for at vise, hvordan man gør tingene her. Om aftenen ser Robert ind gennem Ingelise og Jørgens køkkenvindue. De ser glade ud sammen med deres datter Dorthe. Hjemme ringer Robert til sin ex-kone. Hun vil ikke lade ham tale med datteren. Ingelise opsøger Robert i hans have. De er lige ved at kysse hinanden, men han stopper hende. Henne på kroen møder Robert Jørgen, som har været sammen med damefrisøren, der også er byens prostituerede. Dr. Zerlang, præsten og købmanden spiller kort. Ude i natten går Dorthe tur med sin barnevogn. Næste dag får Dr. Zerlang Robert til at hente den bedøvede og forslåede Ingelise. Robert vil køre hende til Tønder, men det vil hun ikke. Hun går med til at lave en politianmeldelse. Hun spørger til Robert, som fortæller, at han er blevet sendt til Jylland, fordi han trak en pistol mod sin kone. Ingelise bliver bange og løber sin vej. Da Knud igen stjæler hos købmanden, giver Robert ham en lussing. Købmanden forærer ham glad en flaske spiritus. Robert tager hjem for at pakke. Her finder han Ingelise, der sidder i hans sofa med en pistol. Jørgen dukker op, og Ingelise går med ham. Katten siger ’Mojn’, og Robert går over til at drikke øl på kroen. Dorthe går med barnevognen. Robert tager over til Ingelise og Jørgen - Jørgen sover ude på trappen, mens Ingelise ligger forslået i sengen. Hun vil hjem til Åbenrå. De går i seng sammen. Midt i det hele vågner Jørgen. For at få Ingelise til at tie stille, lægger Robert en pude over hendes ansigt – og kommer til at kvæle hende. Jørgen er atter faldet i søvn. Robert stikker af. Dr. Zerlang ringer. Ingelise er død. Dr. Zerlang vil ikke have Tønder politi involveret pga. noget medicin, han har givet Ingelise. Han tilbyder at skrive hjertestop på dødsattesten. Robert går med på løgnen. Begravelse og kaffe på kroen. Robert holder øje med Jørgen og følger efter ham og tre mænd ud til mosen. Jørgen er på vej ud i vandet, men Robert får ham til at vade i land igen. Dorthe er forsvundet; Robert truer med Tønder politi, indtil de lokale på kroen indrømmer, at Dorthe er hos købmanden. Hun fortæller Robert, at hun så ham komme ud af deres hus med blod i ansigtet. Han overtaler Dorthe til at tie om det og tage hjem til sin far igen. Jørgen opsøger Robert og vil gerne renses og have en retfærdig rettergang. Han vil melde sig selv. Robert prøver at overtale ham til at lade være og at spise nogle piller i stedet. Jørgen kommer ind på kroen. Først vil de ikke servere for ham, men han presser dem til at gøre det alligevel. Jørgen udfordrer Robert, og de drikker om kap. Ude på toilettet konfronterer Jørgen Robert med sin viden om eks-konen, der var utro med kollegaen, og om at Robert var tre måneder på den lukkede. Hjemme hos Robert afslører Jørgen, at han har fundet Roberts skjorteknap i deres soveværelse, og at Dorthe har fortalt, at hun så Robert den aften, Ingelise døde. Robert trækker sin pistol og skyder Jørgen. Robert kører ud til mosen og smider Jørgens lig i vandet. Næste morgen dukker Tønder politi op. De går ind i Roberts lejlighed. Blodsporene er renset væk. Robert ser frisøren forsvinde med Jørgens ting. De tager ud til mosen, hvor nogen har fundet en gummistøvle. De trækker liget af cykelhandleren
op. Det viser sig at være politimesterens nevø. Politimesteren, som ikke har rent mel i posen, handler med Robert og foreslår, at de skriver selvmord i rapporten om Jørgen. Robert vil rejse væk og afleverer katten hos Dr. Zerlang. Kortklubben lægger pres på Robert og truer med at afsløre alt, hvis ikke han bliver. De siger at nu er han deres mand. Dr. Zerlang deler kort ud, og Robert sætter sig og spiller med …

Generelt gennemgående for filmen er at ”på landet” hersker der egne love. Alle ved alt om alle men ingen siger noget.

Referat af bogen grænselandet

Bogen grænselandet som er baseret på en kold og mørk men desværre sand historie fra sønderjylland, nærmere betegnet Løgumkloster og tønder kommune.
For at man kan danne sig et indblik i tøndersagen, udarbejdes der nu et kort oprids af sagens kerne.

Anna som er moderen er et uønsket barn fra hun bliver født, så derfor vokser hun op hos sin mormor under ubarmhjertelige kår.
Inden hun bliver gift med Bjarne har hun været forelsket nogle gange og har gerne mødt dem igennem kontaktannoncer.
Sådan møder hun også Bjarne.
Annas interesser er at hun elsker at spille orgel, skrive sange og digte.

Bjarne som er faderen har også været i nogle seriøse forhold men de har fået ende p.g.a druk, vold og ekstrem besynderlig sexlyst.
Bjarne vokser op hos en alkoholisk far som også gerne udøver vold imod Bjarne, Bjarne har sågar også skrevet i et brev at han har været udsat for sex misbrug da han boede på døgn institution for unge.
Bjarnes interesser er kampsport og hans motorcykel.

Disse to mennesker Anna og Bjarne som begge lider under diverse sindslidelser lever af overførelsesindkomster, de er begge i en diagnose som betegnes som førtidspensionister og det betyder at de trækker den største penge støtte.
De er altså således stillet at de er førtidspensionister og lider stærkt under deres sociale arv.

Historien kort fortalt er at Anna og Bjarne møder hinanden i 93 og bliver senere samme år gift og de køber hus i løgumkloster, hvor de i 94 får deres første datter Sofie.
I 97 får de deres anden datter på tønder sygehus, de døber hende Signe.

Sofie og Signe vokser op med vold, trusler og sexmisbrug af deres egen far Bjarne. I 2004 er der i løgumkloster blevet modtaget flere og flere alarmerende meldinger fra pædagoger og lærere omkring deres velbefindende og sociale adfærd. Det får løgumkloster kommune til at iværksætte en paragraf 38 som omfatter en fyldestgørende rapport omhandlende hvor vidt Sofie og Signe skal blive boende hos Anna og Bjarne eller de skal tvangsfjernes til observation på et døgncenter.
Proceduren i udarbejdelse af paragraf 38 er at observere dem i skolen eller flytte dem til midlertidig observation på et døgncenter, eller os kan man benytte sig af hjemmebesøg hvor man vurdere forældre evnen og børnenes fysiske rammer.

Anna og Bjarne skal så i september 2004 til samtale med kommunen om rapportens indhold og resultat, men inden da sælger Bjarne huset i løgumkloster og køber hurtigt et nyt i en lille by udenfor Tønder, som i bogen kaldes for Glemstrup, de er altså således tilflytter til Tønderkommune, og de indberetninger der findes på familien ligger så stadig i løgumkloster kommune.
Kort efter at de er flyttet ind i huset i Glemstrup kommer tønder kommunes chef for børn og unge i besiddelse af rapporten der omhandler udarbejdelse af paragraf 38 på familien.
Overraskende nok mener kommunen ikke der er grundlag for en tvangsfjernelse af børnene Sofie og Signe. Det som bliver iværksat er at institutionen helsehjemmet får til opgave at undersøge pigerne i deres hjemlige omgivelser, og via helsehjemmets ringe indsats forsvinder sagen stille ud i Tønder kommunes glemsel.

Blot få dage efter deres ankomst til Glemstrup flytter eller nærmere betegnet flygter Anna efter at hun igen er blevet gennembanket af Bjarne, hun efterlader derfor sine 2 døtre hos Bjarne som fortsætter med at misbruge dem sexuelt.
Bjarne har ifølge Anna praktiseret at leje hende ud til andre mænd imod et meget lille symbolsk betaling såsom pizza og bajere. Alt dette foregik således at Anna skulle dyrke sex imens at Bjarne deltog som tilskuer.
Sådan foregik det stort set altid og da Sofie bliver 10-11 år begynder han så også at leje hende ud , Bjarne lejede altså lille Sofie ud til gran voksne mænd som var alt fra pizzabagere, landmænd og fine mappedyr.

Alt dette vanvid får lykkeligvis en slutning da en tyrkist mand ved navn K giver politiet et tip om at en far fra Glemstrup lejer sin 11 årige datter ud til sex, aflytter tønder politi deres tlf som de får held med og tager faren og nogle andre på fersk gerning.
Der er efterfølgende blevet fældet en stribe mænd som har forgrebet sig på Sofie.

Det skinner tydeligt igennem at hvis man læser bogen grundigt og notere sig små men relevante problematikker imellem kommunerne og dets ansatte, det virker klart som mange små allierede grupper hvor man passer på dem som man kender.