Interview med Bjarne

I: Hvad er din baggrund for at være her?
Bjarne: Jamen jeg startede i minifrideren for 3 år siden. Dem det er i førskolegruppen. Jeg blev færdig fra seminariet i Gedved i februar 2006 og så fik jeg arbejde her et pa måneder efter.
I: Hvordan er det at arbejde i en så stor SFO?
Bjarne: jamen det syns jeg er fint. Jeg syns egentlig, når man tænker på at vi er en så stor SFO med mange afdelinger, men jeg syns der er meget struktur i det, når der er 0 for sig 1 for sig 3 for sig og 4 for sig og juniorklub også. Det gør også at der ikke er den der åbne plan hvor børnene bare kan løbe rundt i huset. Børnene ved hvilken voksen der er deres og de har en fast klasse der er deres tilholdssted. Og de kan ikke rigtigt gemme sig, altså hvis det var sådan at det var åben plan så kunne de gemme sig og lave ”dumme” ting. Jeg har min klasse som jeg er meget opmærksom på. Så på den måde virker den ikke så stor, man har sit eget sum og sin egen afdeling og det syns jeg er en god struktur. Det gør at børnene har lidt mere struktur i hverdagen. Der løber ikke 150 børn rundt og er forvirret. De regler vi har her er måske ikke altid de samme regler som de har i 1. Klasse, men børnene ved at når jeg siger noget så ved de at det er sådan vi gør her over ved os. Og det syns jeg fungerer fint.
I: Har i nogle faste rutiner i løbet af dagen? Faste spisetider fx?
Bjarne: Ja vi starter med at når vi kommer ind i SFO’en så sidder jeg og snakker med dem. Så krydser jeg dem af og fortæller dem hvis der fx er noget. Hvis vi fx skal på tur, hvor skal vi hen og hvad skal der ske. Men ellers lader jeg bare børnene fortælle. Så går vi ud på legepladsen og er derude i en times tid. Og så går vi ind. Mange går ind og spiser frugt, nogle går ind og leger, nogle bliver udenfor, nogle får lov at spille computer det varierer meget. Det er en dag, hvor vi bare er herhjemme.
I: der er ikke sådan et fast spisetidspunkt?
Bjarne: Nej. Det har de i skolen men her i SFO’en . Jeg prøvede med at sige at de må spise efter samling men så var der nogle piger der trak den og sagde at de skulle lige og lige. Og sagde jeg frugten med ud eller så må i spise den når, i kommer ind og den fungerede fint.
I: er der nogle ting du godt kunne savne ved at i er alders opdelt?
Bjarne: Umiddelbart ikke. Det er måske nogle gange noget mere fagligt sparring med de andre kollegaer i huset. Men det har vi så på personalemøderne hvor der er et punkt der hedder pædagogisk teori. Men ellers ikke. Børnene må godt gå rundt bare de har fået lov af deres voksen og det sted de gerne vil hen. Så nej det gør jeg egentlig ikke.
I: er der nogle forcer eller ulemper ved at det er en ”storby” som Randers?
Bjarne: Hmm nej det syns jeg faktisk ikke. Altså jeg har ikke prøvet i en mindre by end Randers. Jeg har ikke prøvet sådan nogle små landsby skoler. Så det har jeg ikke den store erfaring med. Men nu er det jo også en midtby skole så det er jo blandede hvad der kommer af forældre så det er et blandet klientel der kommer her. Og det kan vi selvfølgelig godt mærke men det er ikke sådan at jeg syns at det er en fordel eller en ulempe ved det.

Børneinterwiev 2

I: Hvad laver jeres far og mor?
P1: Min mor er på en naturskole og min far han er på arbejde
I: Hvad er det for noget arbejde?
P1: Det ved jeg ikke, Det er noget med lastbiler og både det ved jeg.
P2: Min mor og far arbejder også. Min mor sælger spil og alt sådan noget og min far arbejder med gift.
I: Med gift?
P2: Ham arbejder i Århus og han bor også i Århus. Altså sådan noget grønt noget som han skal have en maske og handsker på.
I: Kan i godt lide at bo i Randers?
P1: Jaaaa
P2: Jeg bor nogen gange i Århus også.
I: Ude ved din far?
P2( nikker) og nogle gange i Norge.
I: I Norge? Hvad laver du i Norge?
P2: Min mors mor og far bor i Norge
P1: Og jeg er for det meste 3 steder. På Færørerne, i min fars kolonihave hvor han bor, der sover jeg tit jeg skal for eksempel sove der i morgen, så sover jeg også hos min mor i Randers.
I: Kan i godt lide at gå i SFO?
Begge P´er: Ja det kan vi
I: Hvad er det sjoveste?
P1: Det er at gå hjem fra skole og også og lege
P2: Jeg går ikke hjem fra skole.
I: Hvad laver I i weekenderne?
P1: Jeg sover hjemme hos min far i begge weekenderne
P2: Hver anden weekend er ved far og hver anden ved mor. I den her weekend er jeg ved mor fordi at vi skal holde konfirmation.
I: Hvad laver du så hjemme ved din mor?
P2: der er vi nogle gange i legoland og på naturskolen og i skoven.
P1: Jeg hjælper til i min fars have også nogle gange går jeg hen til en anden pige H som også er der henne. Hun har 3 katte derhenne. Så nogen gange er jeg hos min mor. Så er jeg hos min underbo hun hedder K. Så leger jeg kun med hende for min lillesøster er dum. Jeg kan ikke li hende.
Hvad er jeres livret?
P1: Uhh der har jeg rigtig mange, jeg har så mange at jeg ikke ved det. Den allerbedste er spaghetti med kødsovs.
P2: Jeg har ikke nogen livretter. Æble eller salat.
P1: Ja for der er også æble i.
P2: I salat?
P1. Ja min mor laver med æbler i
P2: SALAT…Det er det der grønne noget
P1: Nåå det
I: Kan i godt lide at høre musik?
Begge P´er : Jahh
P1. Hver morgen går jeg ind i discorummet
I: Hvad for noget musik hører i?
P1: Det er fordi mig og H vi har lavet et rollespil også har vi også lavet en dans sammen. Til dansen er det mille-sangen. En mille sang jeg kender.
P2: Det er hits for kids
P1: Også er der også en der hedder far til fire
P2: Du skal ikke kigge på mig du skal kigge på dem.
I til P2: Hvad for noget musik hører du?
P2: Nik og Jay og Kim Larsen

Børneinterview 1:

I: Hvad laver jeres mor og for?
Pige 1: Mmm min mor er social og sundhedshjælper og min far, jeg ved ikke, hvordan man skal sige det når han arbejder hos TDC.
I: Han er i sådan en telefonbutik?
Pige 1: Ja
I: Står han i butikken eller er han ude og lave noget?
Pige 1: Han er ude og lave alt muligt også om natten.
I: Okay når folk klipper deres ledninger over og sådan noget?
Pige 1: Mmm
I: Hvad med dig?
Pige 2: Min mor hun har været designer men hun skal arbejde som sekretær i UNICEF det er sådan nogle der lejer jordemødre og sygeplejersker ud til andre lande. Og min far han er hi hi hi hi jeg ved ikke hvad det hedder men han arbejder for BO
I: Sådan
Pige 2: Han ejer det og han er i børsen i dag.
I: Hvor bor i henne?
Pige 1: Jeg bor på …………
Pige 2: Jeg bor på …………
I: er det godt at bo der?
Pige 2: Ja når min mor ikke er sur.
I: Hva hvordan synes i det er at gå i SFO?
Pige 1: Det er sjovt.
Pige 2: Nogle gange er det kedeligt for så bliver Susanne sur så er det ikke så sjovt længere
I: Hvad er det bedste ved at gå i SFO?
Pige 1: Det er at man kan sidde og tegne og lege og sådan noget og at man ikke skal lave lektier
I: Det er godt. Har i mange venner?
Pige 1og 2: Ja
I: også der hvor i bor?
Pige 1: Ja
Pige 2: Ja på min vej bor der to piger
Interviewet afbrydes af en voksen
I: Så det er godt at bo i Randers?
Pige 1 og 2: Ja
I: Hvad laver i så med jeres forældre når, i har fri?
Pige 1: Øh spiller nogle gange spil og tegner og alt muligt
I: I weekenderne?
Pige 1: Ja
Pige 2: Det er ikke det jeg laver. Jeg spiller fodbold ude på græsset med min far og ude og sejle med ham. Min mor tør ikke at sejle hun er så bange for alting. Hun er ret pivet nogle gange.
I: Hvad er jeres livret?
Pige 1: Jeg har mange. Øh men en af dem er pandekager med syltetøj og is
I: Hvad med dig?
Pige 2: Slik
I: er det, det bedste aftensmad du kan få?
Pige 2: Ja slik med sovs på. Nej Ad. Med karamelsovs ikke brunsovs
I: Hvad kan i lide af musik?
Pige 1: Øh jeg kan lide mange sange
I: Hvilken en er den bedste?
Pige 2: Du går sommetider og synge hende der Lady gak gak. Jeg siger hun hedder lady gok gok og hun siger ladt gak gak
I: er hun god?
Pige 1: Ja
I: Når, i ser fjernsyn hvad ser i så?
Pige 1: Åh jeg ser ønskehaven, disneychannel, musikkanaler. Jeg ser mange ting
Pige 2: Jeg ser mange ting. Det er svært at nævne hvilken et program der er bedst.

Interview spørgsmål - Randers

Børn
Hvad laver din far og mor?
Hvordan er det at bo i Højer?
Hvordan er det at gå i SFO?
Hvor laver du med dine forældre?
Hvad laver du når du har weekenden?
Hvad er din livret?
Kan du lide at høre musik? Hvad er din yndlingsmusik? Idoler?

Voksne/pædagoger
Hvad er din baggrund?
Hvordan er normeringen her i SFO’en?
Hvordan er det at arbejde i en så stor SFO som jeres i Randers?
Hvordan prioriterer man den økonomiske kapital der er til rådighed på stedet? Eksempel: nye ting til sfo? Sociale arrangementer?
Kender du til udtrykket ”den rådne banan”? Eller Danmarks yderområde?
Kan du nævne nogle forcer ved at bo i en Større by som Randers? Ulemper?
Hvordan tænker du det vil være at arbejde i en SFO i en lille by i Sønderjylland?

Interview med Susanne

Interviewer: Hvad er din baggrund for at være her?
Susanne: Min baggrund er at jeg startede først med at læse da jeg var 40. Og der havde jeg først taget en uddannelse i at stå i forretning. Og så tog jeg en uddannelse som sygehjælper, det tog jo kun et år. Så jeg var sygehjælper i over 20 år. Så blev jeg lidt hooked på at komme ind og læse til pædagog efter mine børn var blevet store. Og øh det syntes jeg det var lige noget for mig. Jeg synes det var spændende og jeg havde behov for at læse. Jeg havde behov for at udvikle mig noget mere så jeg sprang på den der åben uddannelse sammen med en veninde og hun var også sygehjælper gennem mange år og den tog hvad? 2,5 år. Jeg vidste bare jeg var god til børn.
I: Hvordan er i normeret her i SFO’en?
S: Jamen vi er jo 40 børn, 42 måske ikos, og der er vi jo 2 pædagoger. Og vi har hver de der 33, knap 33 timer. Og så har vi en pædagogmedhjælper, han har lidt mindre, men det er jo det, vi er jo inde i skolen også, så det er jo sån lidt på en eller anden måde sjovt fordelt jo ik?! Så bruger vi jo hinanden hvis der er brug for det, og så kan vi jo trække på de andre afdelinger også ikke?!
I: Men sådan primært ved jer, der er i 3?
S: Der er vi 3! Og det er en for lidt i hvert fald, det er en for lidt! Men sån er det..
I: Så du savner en mere?
S: Ja det gør jeg, for man kan jo lave meget mere med dem så ik… så en gang imellem kan det godt være lidt stresset jo…
I: Så er det bare mere det daglige arbejde, og ikke så meget…
S: Selvfølgelig gør vi noget, men det er jo hektisk hvis ve har et tema, jeg ka huske sidste år, da havde vi et tema hvor vi havde genbrug og børnene lavede forskellige ting, bla. Fra sån en skærm fra en scooter, så lavede de en flue eller noget i den stil… og så var vi nede på remida efter nogle ting også… og så fandt jeg noget hjemme i min mands gemmere og andre fandt noget andet… det var jo et rigtig rigtig godt emne og det var jo lige noget for drengene, og pigerne de lavede også sån lejligheder af genbrugsting…
I: Det lyder rigtig sjovt.
S: Ja, det var det!
I: Hvordan er det at arbejde i så stor en SFO som den her?
S: Det er spændende, det er rigtig spændende! Det giver jo mange muligheder når du øh.. du ka jo når du er fritidspædagog, så har du alle chancer for at få opfyldt dine ambitioner kan man sige ik?! Du ka gør hvad du vil, at du ka gi børnene en masse udfordringer ikke, og du har din egen erfaring. Så ska du jo selvfølgelig undersøge med børnene, og det er jo spændende at spørge børnene i den alder, hvad vil du gerne? Ik?! Og så se hvad udvikling de tager og hvad potentialer de har og hvor gode er de til det og det, hvor ligger deres kompetencer? For nu lige og bruge de fine ord ikå?!
I: Er det noget i har meget fokus på?
S: Ja, det øh, vi spørger dem meget og vi kan jo se hvor børn de udvikler sig. Bla. Så kan jeg godt lide sporten heroppe. Jeg ka godt li… jeg har selv gået meget til sport, så det er jo en klar fordel at jeg kom ind sådan et sted her… Jeg er både gammel gymnast og håndboldspiller og jeg har prøvet mange sportsgrene, så jeg er jo helt vild til sport! Haha… Ja… Men samtidig ka jeg også godt sidde stille. Og det er jo perfekt sådan et sted her, at jeg godt kan sidde og lave noget sammen med pigerne.
I: Ja, der halter vi så måske lidt! Men vi er jo også mænd…
S: Ja, men så er der jo bål, det er jeg ik så god til… Men vi skal da have bål nu snart ik også… og det er ikke lige det jeg er mest tiltrukken af. Og det er jo egentlig spændende nok, det er så hyggeligt når man går i gang, det ku jo være en af jeres gode ting ik?! Børn elsker jo når vi laver bål med dem ik?! Og i ku jo komme op og lave bål en dag med dem! Vi betaler! Hehe…
I: Jamen i har også et fint bålsted derude…
S: Det har vi! Jeg har en drøm om at få et overdækket, men det kan være det bliver i den kombination med bålpladsen derhenne, hvor jeg godt vil have et sted hvor vi kan sidde og lave noget med træ. Det ku også være andre ting, men jeg går jo i sløjd med dem. Og Jesper gør også. Og i ka prøv at se dukkemøbler og vi har lavet fuglehuse og nogen de laver et skib og bruger bare deres fantasi, det er faktisk rigtig sjovt! Og det er jo ik noget man siger jeg er god til for det har jeg jo aldrig lært noget om, men alene det de kunne komme over og hamre i det store sløjdlokale, det er jo spændende ikke?
I: Så udvikler de sig jo også den vej…
S: Ja, ja!
I: Hvordan bruger i så den kapital i har til rådighed her? Køber i nye ting til børnene? Eller bruger i det til arrangementer eller…
S: Nej, vi bruger penge!
I: Ja, men hvad bruger i dem på?
S: Jamen vi bruger dem på legetøj, det ka også være dvdfilm, det ka også være en cd… vi bruger også penge på at vi tager en overnatning, feks. 2. Klasserne ikå, vi skal af sted til Voer, færgehavnene derude med naturcentret, i 2 dage… et døgn eller noget i den stil… ja… så bruger vi jo penge til matrialer, det bruger vi jo faktisk nogen penge til! Du skal jo hele tiden forny dig med hensyn til at få købt ind… så skal du ha lærred og så skal du ha maling og … så laver du mad, bager… så… der skal penge til!
I: Ja… hvor struktureret er hverdagen her?
S: Altså nu ka jeg godt li noget ikke er alt for struktureret, så det passer mig meget fint med en SFO… øhm, når vi nu kommer ikos, så var Bjarne ret go til at sidde med børnene, hvor de så fortalte, dem der gerne ville fortælle om et eller andet, det var jeg ikke! Jeg havde simpelthen fået indprentet i mig selv, at de skulle ha lov til at komme ud, for jeg ku høre at det var det de gerne ville! …Og så øh, syntes jeg også jeg havde lidt svært ved at få dem til at sidde stille og tie stille… så der har jeg altså ikke været skrap nok.. og øhm jeg ved ikke hvorfor, det har jeg haft lidt svært ved, selvom jeg godt ku finde ud af at gi dem en besked, og ”du gør det bare” og være fast og sådan nogle ting, det er lidt nemmere når du har mange børn, og være lidt bestemt jo ikke?! Men når så forældrene kom, så ville jeg så alligevel godt vise den pæne facade. Så efter vi var på kursus, så har jeg faktisk, øhm… Ja jeg fik at vide at det var godt at jeg turde være mig selv, fordi jeg ka jo godt skælde ud jo ikke… Men øhm.. jeg er blevet mere fast i sproget overfor dem når jeg kommer og møder, fordi de kører lige op, fordi nu er skolen slut. Men nu har vi indført at de er stille, og de fortæller historier og det går faktisk rigtig godt. Så der fik jeg også snakket med Bjarne om det, så jeg ku komme ind på det også… Så det går godt nu…
I: Hvad med spisning? Er det bare når de har lyst eller?...
S: Ej, vi siger at de må gerne hente deres frugt, men når de bliver større, så bliver det lidt mere løst, ”jeg er ikke sulten” og , men så er der så nogle børn jeg holder lidt øje med engang imellem og når det er varmt eller solen skinner, så er jeg flink til at sige til dem om at gå ind og få noget og drikke. Fordi jeg er gammel sygehjælper… jeg tror det er noget af det der sidder i mig… men det gør de andre jo også ikå…
I: Kender du udtrykket den rådne banan?
S: Nej…
(Der forklares om den rådne banan…)
I: Hvordan tror du det er at være pædagog sådan et sted? Som Sdr. Jylland eller ude langs Vestkysten eller sådan?
S: Tænker du på den rådne banan? Det gør du vel ikke så?
(Lidt mangel på forståelse…)
( Hun ville godt i noget mindre, men nu var denne stilling jo ledig og hun ville gerne arbejde i skolen…)
I: Synes du der er nogle fordele ved at bo i sådan en stor by som Randers? Altså sådan rent mulighedsmæssigt?
S: Ja, det syns jeg fordi at øhm… nu har vi jo faktisk haft en lille bus, minibus, hvor vi kørte på fisketur og sådan noget… nå men så har vi så fundet nogle andre muligheder… vi ka tage ned til åen dernede, der er ikke længere end vi kan gå… så hvis det er det vi gør, jamen så kommer vi jo af sted alligevel… men du kender jo alt til Randers området! Så er der naturcenter og… vi ka komme på Kærsmindebadet, der kan vi også gå… vi ka komme ned i byen, vi ka komme på kulturhuset, gå på museum… Vi ka alt! Og hvis vi vil det, så tager vi også på skøjtetur i Århus… skøjtebanen…
I: Ja…. Men jeg tror ikke vi har mere, tak for hjælpen og så slukker jeg lige for KB her!

Referat af filmen: Frygtelig lykkelig

Vi er langt ude på landet i Sønderjylland. Politimanden Robert ankommer til en lille by, hvor han skal være landbetjent. Han er blevet forflyttet fra København. Byens læge, Dr. Zerlang, kommer med en kat, som har tilhørt den forrige landbetjent. Robert ringer til sin datter – vi forstår, at han er fraskilt og savner datteren. Ved byens forladte cykelbutik møder Robert Ingelise, der fortæller, at cykelhandleren er forsvundet. Da Robert spørger de lokale på kroen, om de ved, hvor cykelhandleren er, får han ikke noget svar. Derhjemme smider Robert sin medicin ud. Næste morgen kommer Ingelise hen på politistationen og fortæller, at hun får bank af sin mand, Jørgen. Hun advarer Robert om, at han er farlig. Robert opsøger Dr. Zerlang, der fortæller, at den tidligere landbetjent mente, at hun slår sig selv for at få opmærksomhed. Robert finder en bil i mosen. Købmanden har fanget en butikstyv, drengen Knud. Købmanden vil have Robert til at slå drengen, men Robert nøjes med at give ham en mundtlig advarsel. Udenfor butikken kommer Jørgen hen og siger, at Ingelise har skåret ham, og at hun er skør. Jørgen slår Knud for at vise, hvordan man gør tingene her. Om aftenen ser Robert ind gennem Ingelise og Jørgens køkkenvindue. De ser glade ud sammen med deres datter Dorthe. Hjemme ringer Robert til sin ex-kone. Hun vil ikke lade ham tale med datteren. Ingelise opsøger Robert i hans have. De er lige ved at kysse hinanden, men han stopper hende. Henne på kroen møder Robert Jørgen, som har været sammen med damefrisøren, der også er byens prostituerede. Dr. Zerlang, præsten og købmanden spiller kort. Ude i natten går Dorthe tur med sin barnevogn. Næste dag får Dr. Zerlang Robert til at hente den bedøvede og forslåede Ingelise. Robert vil køre hende til Tønder, men det vil hun ikke. Hun går med til at lave en politianmeldelse. Hun spørger til Robert, som fortæller, at han er blevet sendt til Jylland, fordi han trak en pistol mod sin kone. Ingelise bliver bange og løber sin vej. Da Knud igen stjæler hos købmanden, giver Robert ham en lussing. Købmanden forærer ham glad en flaske spiritus. Robert tager hjem for at pakke. Her finder han Ingelise, der sidder i hans sofa med en pistol. Jørgen dukker op, og Ingelise går med ham. Katten siger ’Mojn’, og Robert går over til at drikke øl på kroen. Dorthe går med barnevognen. Robert tager over til Ingelise og Jørgen - Jørgen sover ude på trappen, mens Ingelise ligger forslået i sengen. Hun vil hjem til Åbenrå. De går i seng sammen. Midt i det hele vågner Jørgen. For at få Ingelise til at tie stille, lægger Robert en pude over hendes ansigt – og kommer til at kvæle hende. Jørgen er atter faldet i søvn. Robert stikker af. Dr. Zerlang ringer. Ingelise er død. Dr. Zerlang vil ikke have Tønder politi involveret pga. noget medicin, han har givet Ingelise. Han tilbyder at skrive hjertestop på dødsattesten. Robert går med på løgnen. Begravelse og kaffe på kroen. Robert holder øje med Jørgen og følger efter ham og tre mænd ud til mosen. Jørgen er på vej ud i vandet, men Robert får ham til at vade i land igen. Dorthe er forsvundet; Robert truer med Tønder politi, indtil de lokale på kroen indrømmer, at Dorthe er hos købmanden. Hun fortæller Robert, at hun så ham komme ud af deres hus med blod i ansigtet. Han overtaler Dorthe til at tie om det og tage hjem til sin far igen. Jørgen opsøger Robert og vil gerne renses og have en retfærdig rettergang. Han vil melde sig selv. Robert prøver at overtale ham til at lade være og at spise nogle piller i stedet. Jørgen kommer ind på kroen. Først vil de ikke servere for ham, men han presser dem til at gøre det alligevel. Jørgen udfordrer Robert, og de drikker om kap. Ude på toilettet konfronterer Jørgen Robert med sin viden om eks-konen, der var utro med kollegaen, og om at Robert var tre måneder på den lukkede. Hjemme hos Robert afslører Jørgen, at han har fundet Roberts skjorteknap i deres soveværelse, og at Dorthe har fortalt, at hun så Robert den aften, Ingelise døde. Robert trækker sin pistol og skyder Jørgen. Robert kører ud til mosen og smider Jørgens lig i vandet. Næste morgen dukker Tønder politi op. De går ind i Roberts lejlighed. Blodsporene er renset væk. Robert ser frisøren forsvinde med Jørgens ting. De tager ud til mosen, hvor nogen har fundet en gummistøvle. De trækker liget af cykelhandleren
op. Det viser sig at være politimesterens nevø. Politimesteren, som ikke har rent mel i posen, handler med Robert og foreslår, at de skriver selvmord i rapporten om Jørgen. Robert vil rejse væk og afleverer katten hos Dr. Zerlang. Kortklubben lægger pres på Robert og truer med at afsløre alt, hvis ikke han bliver. De siger at nu er han deres mand. Dr. Zerlang deler kort ud, og Robert sætter sig og spiller med …

Generelt gennemgående for filmen er at ”på landet” hersker der egne love. Alle ved alt om alle men ingen siger noget.

Referat af bogen grænselandet

Bogen grænselandet som er baseret på en kold og mørk men desværre sand historie fra sønderjylland, nærmere betegnet Løgumkloster og tønder kommune.
For at man kan danne sig et indblik i tøndersagen, udarbejdes der nu et kort oprids af sagens kerne.

Anna som er moderen er et uønsket barn fra hun bliver født, så derfor vokser hun op hos sin mormor under ubarmhjertelige kår.
Inden hun bliver gift med Bjarne har hun været forelsket nogle gange og har gerne mødt dem igennem kontaktannoncer.
Sådan møder hun også Bjarne.
Annas interesser er at hun elsker at spille orgel, skrive sange og digte.

Bjarne som er faderen har også været i nogle seriøse forhold men de har fået ende p.g.a druk, vold og ekstrem besynderlig sexlyst.
Bjarne vokser op hos en alkoholisk far som også gerne udøver vold imod Bjarne, Bjarne har sågar også skrevet i et brev at han har været udsat for sex misbrug da han boede på døgn institution for unge.
Bjarnes interesser er kampsport og hans motorcykel.

Disse to mennesker Anna og Bjarne som begge lider under diverse sindslidelser lever af overførelsesindkomster, de er begge i en diagnose som betegnes som førtidspensionister og det betyder at de trækker den største penge støtte.
De er altså således stillet at de er førtidspensionister og lider stærkt under deres sociale arv.

Historien kort fortalt er at Anna og Bjarne møder hinanden i 93 og bliver senere samme år gift og de køber hus i løgumkloster, hvor de i 94 får deres første datter Sofie.
I 97 får de deres anden datter på tønder sygehus, de døber hende Signe.

Sofie og Signe vokser op med vold, trusler og sexmisbrug af deres egen far Bjarne. I 2004 er der i løgumkloster blevet modtaget flere og flere alarmerende meldinger fra pædagoger og lærere omkring deres velbefindende og sociale adfærd. Det får løgumkloster kommune til at iværksætte en paragraf 38 som omfatter en fyldestgørende rapport omhandlende hvor vidt Sofie og Signe skal blive boende hos Anna og Bjarne eller de skal tvangsfjernes til observation på et døgncenter.
Proceduren i udarbejdelse af paragraf 38 er at observere dem i skolen eller flytte dem til midlertidig observation på et døgncenter, eller os kan man benytte sig af hjemmebesøg hvor man vurdere forældre evnen og børnenes fysiske rammer.

Anna og Bjarne skal så i september 2004 til samtale med kommunen om rapportens indhold og resultat, men inden da sælger Bjarne huset i løgumkloster og køber hurtigt et nyt i en lille by udenfor Tønder, som i bogen kaldes for Glemstrup, de er altså således tilflytter til Tønderkommune, og de indberetninger der findes på familien ligger så stadig i løgumkloster kommune.
Kort efter at de er flyttet ind i huset i Glemstrup kommer tønder kommunes chef for børn og unge i besiddelse af rapporten der omhandler udarbejdelse af paragraf 38 på familien.
Overraskende nok mener kommunen ikke der er grundlag for en tvangsfjernelse af børnene Sofie og Signe. Det som bliver iværksat er at institutionen helsehjemmet får til opgave at undersøge pigerne i deres hjemlige omgivelser, og via helsehjemmets ringe indsats forsvinder sagen stille ud i Tønder kommunes glemsel.

Blot få dage efter deres ankomst til Glemstrup flytter eller nærmere betegnet flygter Anna efter at hun igen er blevet gennembanket af Bjarne, hun efterlader derfor sine 2 døtre hos Bjarne som fortsætter med at misbruge dem sexuelt.
Bjarne har ifølge Anna praktiseret at leje hende ud til andre mænd imod et meget lille symbolsk betaling såsom pizza og bajere. Alt dette foregik således at Anna skulle dyrke sex imens at Bjarne deltog som tilskuer.
Sådan foregik det stort set altid og da Sofie bliver 10-11 år begynder han så også at leje hende ud , Bjarne lejede altså lille Sofie ud til gran voksne mænd som var alt fra pizzabagere, landmænd og fine mappedyr.

Alt dette vanvid får lykkeligvis en slutning da en tyrkist mand ved navn K giver politiet et tip om at en far fra Glemstrup lejer sin 11 årige datter ud til sex, aflytter tønder politi deres tlf som de får held med og tager faren og nogle andre på fersk gerning.
Der er efterfølgende blevet fældet en stribe mænd som har forgrebet sig på Sofie.

Det skinner tydeligt igennem at hvis man læser bogen grundigt og notere sig små men relevante problematikker imellem kommunerne og dets ansatte, det virker klart som mange små allierede grupper hvor man passer på dem som man kender.

Interview med Bente

Alle navne, på nær vores egne er ændret.
Mikkel: Grunden til vi er her er fordi vi har ladet os inspirere af nogle dokumentarfilm og vi har set noget og hørt noget om området og har været lidt fordomsfulde, vi havde faktisk forventet noget helt andet. Vi har set noget der kalder Området Danmarks yderområde – ned over vestkysten hen over grænsen og noget af sjælland og noget af Fyn som de så kalder rimelig brutalt den rådne banan, med spøgelseshuse der står tomme og Danmark er knækket over i 2 på en eller anden måde og på vej i en rigtig dårlig udvikling. Er det noget du har hørt om eller kender til?
Bente: Altså jeg tror nok den sidste film de har indspillet, den har nok gjort det. Her blev specielt Højer omtalt til at være faldefærdig, en ruin banket tilbage til år 1700 og et eller andet, øh, og det grinte vi jo ad.
M: Ja det kan jeg sgu da godt forstå, nu er vi jo kommet herned og har set det med vores egne øjne og vi har prøvet at have fingrene med i dagligdagen hernede og altså vi som pæd. Stud. Så har vi jo stillet mange spørgsmål til os selv sådan med børnenes udvikling og hvad er det for ansatte her i huset og hvad er normeringerne og hvad er det for nogle børn og hvad er det for noget? Og jeg synes da at den er da lille, men den er da fin, her er pænt og man har ikke fornemmelse af at det er en faldefærdig by og en svinesti…
B: Det er det heller ikke, og her sker rigtig meget, altså sportsmæssigt er det halve af byen jo næsten i funktion her i Højer ved at hjælpe på de unge mennesker, vi har byfester her, også baseret meget på de unge mennesker, øh vi har fårmærken…
M: …Fåremærker?...
B: Fåremærken…!
B: Hihi
M: Hehe
(Det blev til fåremarked, lidt a la et tivoli… der blev lavet lidt sjov frem og tilbage…og grinet en del!)
…
B: Vi har ligesom de store byer, har vi SSP og så vi… også igen baseret meget på forældre til den årgang, hvor det ku gå hen og gå galt. Øhm. Det jeg tror der måske gør det bedre at komme her, nu har jeg selv boet i Tønder, jeg ku mærke en stor forskel da jeg kom bare fra Tønder og her til Højer. Med mine egne børn. At der er mere tid til med hver enkelt lille barn, og at det blev afleveret, end at de har i de store institutioner. Der skal morgenmad på bordet, der er man mere interesseret i det funktionelle end selve barnet. Sån føler jeg. , her der bliver der taget imod det lille barn der gives tid til at snak med det her gives tid til at snak med forældrene..
M: Ja det er fantastisk, i stedet for det bare kører bombombom, der er ikke tid til noget omsorg eller noget som helst.
B: Nej.
M: Nu kan jeg forstå du bor her, og nu har vi været inde på en café og spise og der kørte vi om i en lille smøge for at finde et parkeringssted og der var faktisk nogle huse der stod tomme.
B: ..Det er den værste afdeling her ude du har været inde i…
M: Nå okay, det kan jeg selvfølgelig godt se, men så det betyder ikke når man bor her, man føler ikke at det er på vej sån i en…
B: …Der kommer vi ik! Vi kommer jo aldrig, vi ved jo godt!… og hvis du har set den der film, Frygtelig lykkelig, det er deromme politistationen er optaget. Det var i den smøge afdeling. Det var faktisk slummet i Højer og det er det også. Men vi har jo lige,, åh det har lige været i avisen… vi havde fået jeg ved ikke hvor mange millioner til byfornyelse i Højer. Det er lige blevet givet hertil.
M: Okay, fedt!
B: Så der sker jo virkelig meget her nu!
Ronni: Okay, det er da lækker nok, at man tager hånd om byen på den måde!
B: Jamen det gør man. Der har simpelthen blevet nedsat projekter, og eller , grupper, støttegrupper og borgergrupper og sådan noget, så Selve torvet der nede det bliver lavet om og der kommer lidt udskænkning og sådan noget ud midt på torvet nede ved kirken dernede.
R/M: Ja, okay, så sker der da noget.
B: Og man kan søge som husejer i den gamle bydel, om at få restaureret udvendig hvis man har behov for det. Så der sker møj i Højer nu lige!
R: Det er fedt de tager hånd om udviklingen trods alt. Fordi det er jo et helt andet billede man får, som sagt.
M: Der er ik nogen tvivl om at man har haft fordomme, og hvis vi ik havde været her, feks og det er jo fedt at vi kan komme tilbage til randers og ha de her erfaringer og ku fortælle så positivt og smukt og flot om den her by og så området…
B: Det er jo enormt flot!
M: Ja det er det! Det er jo fantastisk og man skal jo herned for at finde ud af det. Fordi jeg synes godt nok at der bliver malet et sort billede, sån i…
B: Og det bliver flottere endnu, om en måneds tid så er det et helt andet billede du ser når du kommer, fordi så går du ud hvor vi fisket og hvis du så kommer op på diget og stå, så kan du se kør og heste og kør og heste ligeså langt øjet rækker på markerne. Over det hele er det fyldt med dyr.
M: Jamen vi har også været sindssyge med vores kamera, vi har taget mange billeder! Det er superflot og smukt!
R: ja, vi har taget mange billeder!
B: Men sort sol det er jo også hernede, da er du jo lige midt i området. Det må i også have hørt om?!
M/R: Ja.
B: Så natur omåder det har vi møj af! Og det bruger vi også, nu skal vi jo så feks. Jeg ved ikke om Lis sagde at vi har de næste 3 mandage nu her, ikke nu, men fra de næste 3, da skal vi i skoven med et kæmpestort skovprojekt med vores børn.
M: Ja det fangede vi jo til den der fantastiske idé med børnerådet.
B: Nåh ja, med børnerådet!
M: Nu har jeg været isfo før i praktik, så jeg synes da det er nogle ting man kan bruge det er noget man kan tage med sig hvis det er man skulle havne sådan et sted her når man er færdig! Altså jeg synes i har nogle gode tiltag og nogle gode idéer til hverdagen. Jeg har ladet mig inspirere rigtig meget!
(…blablabla)
M: Og så virker det som om personalet har det rigtig godt sammen…
B: Det har vi å!
M: Jeg skal lige love for at man hurtigt fandt ud af at man kan bruge noget gas og noget humor og sådan noget det er fandme vigtigt syns jeg…
B: Det ska der vær plads te! Ål te det surmokken i æ kroke å de, det ka vi et bru te nog!
M: Det var jo også et spørgsmål når man kom her ned, hvad er det for nogen, hvordan er personalet, hvad vægter man, hvad er det for en pædagogik i bruger overfor børnene?
B: Bliv nede på jorden sammen med børnene, der har du det bedst nede og der har de det også bedst. Og så husk at sætte grænser, det beder børnene om ikke også. Mange gange føler jeg også at jeg kan være bussemanden, fordi det er mig der er oppe og markere når de gør noget de ikke må altså sådan noget som at slå og bide og smide sten og det, jeg vil simpelthen ikke have det! Men de kommer jo rendende en om halsen når de kommer ik os, de kan jo egentlig godt li det børnene.
M: Ja selvfølgelig, jeg har også god erfaring med det der med at de ka sgu gå langt med mig og generelt, men så snart de ved hvor grænsen er, det gir også en form for tillid.
B: Møj, rigtig møj! Og så ned til dem igå. Men det har i trods alt også været gode til, legebarnet, glem det aldrig!
M: Det er så vigtigt!
B: Ja det er rigtig rigtig vigtigt!
M: Det er skide sjovt!
B: Hm! Det var også derfor jeg ku ik lige la vær med det med den sild der.
M: Der skal ik mere til jo.
B: Der skal ik mere til! Og det var lidt sødt, fordi, Sigurd han var og der en af dem, han siger; Bente, a wist du ku find å sån nog!
Alle: Haha
M: Ja det er klasse!! Nå, vi har lige det sidste spørgsmål, det har du nok noget til. Kan du nævne nogle forcer ved at bo i en by som Højer, nu var det jo tilfældigt dig som den eneste vi har her som bor i Højer. Altså nogle forcer og nogle ulemper, er der noget som man sådan, noget som bare gør det fantastisk at være i Højer…
B: Ej, jamen altså det bedst, er når vi har været i storbyen, nu skal vi til KBH i weekenden der er jeg virkelig på stikkerne. Med mine børn, for den der trafik og uro omkring os indimellem og så’n noget. Der, det er spændende, ih hvor er det spændende ik os, og der sker så meget nyt for os, og men hvor er det godt at komme hjem hvor jeg ka sige til lille Frede der på 9 år, jamen cykel du bar over til dine kammerater og hav ro. Jeg har ro, og han kan selv cykel af, han ka tage hjem fra sfo møj før selv og sige, jamen mor, hvis jeg render hen til en så ligger jeg en seddel på køkkenbordet hvor navnet står på den han er, og jeg er tryk ved det. Ik.. der sker ik så meget her i lille Højer hvad det angår. Vi er tryk, vi kender hinanden, hvis jeg tager til KBH i weekenden, jamen så mojner jeg lige over til naboen, og sir vi er ik hjemme i weekenden. Så er jeg sikker på han holder øje med mit hus. Ik å. Fordelen det er at vi kender hinanden, ik os, det syns jeg. Det ka jeg godt li… det ka jeg. Det er mere trygt, jeg syns det er så spændende at komme til en storby, men jeg ska ik ind og bo i en storby. Jeg vil slet ik egne mig til at være inde i en storby.
M: Nej, det er underligt nok, det er vel en eller anden mentalitet man har fra barns ben af…
B: …Eller også kommer det med alderen, når du har fået afreageret som ung, så mangler du roen mere med dig. Ik. Og så syns du det er dejligt at ha roen der. For når du har dine børn, så er det dem der fylder det meste af dit liv. Ikke også..
M: Nu har jeg det jo supergodt med at vi bor inde i midtbyen, altså hvor der sker noget ik os.
B: Du er ung, du har brug for der skal ske noget ikå?!
M: Jaja selvfølgelig, og så tænker jeg også når jeg kommer dertil, hvor man skal være voksen og følsom, altså hvis nu min kæreste hun lige pludselig fik noget i mavsen der, så har man planer om at man gerne vil bo lidt uden for byen. Måske…
M: For det der med at sætte en barnevogn ud midt imellem bilosen og bliver den så stående der? Eller hva sker der? Uha, ikå!
M: Hm, altså der er også skide hyggelig her.
B: Jeg ka sende mine børn op i Brugsen og handle ik os, hvis de så ikke har fået penge nok med, jamen det er i orden, mor hun betaler næste gang hun kommer, her kender vi hinanden, altså sån ka du finde rigtig mange fordele, ulempen er så at du ska køre til alt.
M/R: Ja.
B: Jaja, det er sådan noget man er nød til at vende sig til, du siger ja, sådan er det. Men du ka sige, sån noget som busbørnene, nu har jeg så selv boet lidt længere ude på en stor bondegård, og der måtte vores børn lære og aftale dagen inden hvem det var de ville lege med. For så ku de tage bussen fra skolen ud til dem. I stedet for at jeg sku ligge og køre dem derud jeg sku ligge og hente dem, så skulle jeg køre dem til sport igen, du er nød til at være lidt mere planlæggende.
R: Ja, man kan ikke lave noget spontant.
M: Jeg kan forstå det afhænger meget af planlægning, fordi nu feks. Natalie, hun fortalte mig lidt om at hvis hun sku med bussen halv et, så tog det sån tid, og hvis det var halv to tog det sån tid, men halv tre så tager det næsten en time! Fordi så skal den ud forbi et eller andet andet…
B: …Rudbøl!
M: .. det var rigtig træl…
B: … De børn, det er den mine har taget. De elskede den halv tre, for der fik de lov til at komme først hjem, ellers så havde de alle de andre afgange, hvor de skal hele vejen til Daler, Østerby, Møgeltønder næsten hel til Højer igen, før den kører ud til Rudbøl. Ja, så de var lykkelige da vi flyttede til Højer.
R: … Det ka jeg godt forstå! Haha
B: Ja, men øh, det ved jeg ik om det var nok, altså … det er hvad jeg sammenligner storby fra lille… vi har jo alt, vi er privilegeret, det er en lille by vi bor i, vi har 2 slagtere, de har ikke en i Tønder! Der er ikke en eneste slagte i Tønder.
R: Er der ik det?
B: Der er Kvicklys
R: Det er da alligevel utroligt!
B: Vi har 2 i Højer ik, hvem kender ik Højerpølser?
R: Ja, det er rigtigt..
M: Hvad hedder den anden?
B: Der er marskpølser.. den er altså lisså go, det er slet ik det, men Højer pølser har jo meget pølser rundt om i alle supermarkederne ik å. Vi har jo en døgner og vi har en stor super brugs hvor vi ka få alt det vi vil ha i der til børnene, til at putte på bålet, ik’os’, altså.
R: Ja, ja, der er jo ik noget der!
B: Fordelen er jo også at når de ik har de store portioner, så går jeg hen og siger at jeg vil ik gi det for de små, og så fik vi rabat. Det ku du nok ik lige ha gjort inde i storbyen!
R: Det var ik sket i Randers i hvert fald tror jeg! Haha..
B: haha.. altså hvis du tager det så’n…
R: Men det er da fedt at man kan gøre det på den måde!
B: Jamen det var jo som jeg sagde rent ud, det ka i ik være bekendt, jeg ska gi mere for de små poser, det er til sfo, vi skal gøre noget med vores børn, jamen okay, du forhandler bare oppe ved kassen! Haha! Godt jeg forhandler haha…
M: Så var der vist ik så meget mere, så vi siger tusind tak!
Jamen selv tak!

Interview med Leder

Hvordan er normeringen her i SFO’en?
-Den samme som i resten af kommunen, det kan selvfølgelig forbedres, så vi tager hele tiden folk ind i institutionen som er enten i jobtræning eller ung i arbejde for at der er så mange voksne på børnene som muligt.
Hvordan prioriterer man den økonomiske kapital der er til rådighed på stedet? Eksempel: nye ting til sfo? Sociale arrangementer?
Vi lytter først og fremmest til børnenes ønsker, alt fra nye skovle til en ny mooncar. Resten af rådighedsbeløbet bliver brugt på vedligeholdelse, udflugter osv.
Kender du til udtrykket ”den rådne banan”? Eller Danmarks yderområde?
Jeg har kendskab til at vi ligger placeret i et yderområde, men har dog ikke stiftet bekendtskab med udtrykket den rådne banan.
Det er rigtigt at mange ting er rykket mere østpå. Her er ikke så mange arbejdspladser som før i tiden og skal man f.eks. akut på sygehuset, bliver der sendt en helikopter fra Niebüll, hvor det nærmeste hospital nu ligger. Der har førhen været et hospital inde i Tønder, men det er lige så stille blevet lukket ned som så meget andet, så der nu kun er specialhospital derinde.
Er der noget om snakken?
På nogle områder kan man tydeligt se at det er et yderområde. Her står faktisk en del spøgelseshuse rundt omkring, og her i Højer er det dog mest koncentreret om en bestemt bydel, som man simpelthen bare undgår at komme i. Det er f.eks. her mange scener fra den nye film ”Frygtelig lykkelig” er blevet optaget, så omverdenen forstår også at tage det værste frem.
Kan du nævne nogle forcer ved at bo i en lille by som Højer? Ulemper?
Ikke rigtigt, har aldrig selv boet i selve Højer, men har dog arbejdet har i rigtig mange år, først på skolen som tandtekniker, og så senere her i Krudtuglen som leder.
Jeg er dog glad for at kunne tage hjem hver dag, da det jo er et lille samfund fyldt med sladder. Jeg ville også helst undgå at støde ind i forældrene nede i Brugsen og få overleveret beskeder, som jo ellers skal leveres i institutionen. Det er sket enkelte gange at forældre har forsøgt, men der har jeg afvist dem.

Børne interview 1

Kort orientering – Souschefen fortalte efter interviewet, som hun overværede, at de piger vi har udvalgt, er nogle som skal mindes om ting hele tiden og trækkes med ind i aktiviteter, da de ellers ville komme til at sidde på sidelinjen og ikke helt vil kunne finde ud af hvordan man kommer med. De er ligeledes gode til at brokke sig over alt muligt og på trods af at de ikke helt kan finde ud af at komme ind i fællesaktiviteterne, så vil de meget gerne have opmærksomheden.
Alle navne på nær vores egne er ændret.

Mikkel: Ved i hvad et interview er?
Børn: Nej.. en hvad?... nej… Hvor at man filmer folk?!
M: Filmer man folk?
B: Ja…
M: Hvad sker der så?
B: Øh… ligesom i go’ aften Danmark, så filmer de øhm blblbl… interview
M: Nå, er det sån man interviewer nogen? Ligesom de gør i go’ aften Danmark? Fedest!...Nå, nu skal vi lige snakke lidt.. Hvad laver jeres far og mor? når i er i skole og sfo, hvad laver de så?
B: Så er de på arbejde! Min mor er i Skærbæk, men så ved jeg ikke hvor min fa arbejder.. haha..
M: Nå, han er bare ude og sejle eller sådan noget…
B: Nej! Han er på et firma!
B: Altså min mor arbejder i en tøjbutik i Tønder og min far er elektriker.
M: Hvad laver en elektriker?
B: Han arbejder sån med ting der er gået i stykker…
M: Nå, Så hvis bilen lige brænder sammen, så kan han lige lave den?
B: Neeej! Han er jo ik brandmand!
Alle griner
M: Jamen jeg ved jo ikke hvad en elektriker laver!
B: Øh han laver mange ting..
M: Er det noget med strøm?
B: JA!
M: Er det det? Så hvis pæren springer, så ka han lave den?
B: Ja!
M: Hvad så Siff?
B: Min far han arbejder med byg, altså han kan byg nogen par hylder og bord og sån noget…
M: Er det ham der har sat hylderne op herinde?
B: Det ved jeg ikke…
B: Og min mor hun passer en der er syg, rigtig, som ik ka bevæge sig…
M: Åh nej!
B: Hvem passer hun?
B: Én!
B: Hvad hedder hun?
B: Det siger jeg ik!
M: Det må man faktisk ik sige…
B: Det ved jeg faktisk…
B: Om dagen sover min mor… fordi hun har natarbejde!
M: Nå okay, jeg troede hun sov altid så!
B: Nej fordi at hun arbejder på Kohberg.
M: Kohberg? Det sån noget man kan spise? De laver boller og rugbrød og sådan noget?
B: Ja og det er ude i Bolderslev.. og.. min far han arbejder så med cykler, han har Topcykler sammen med en anden der hedder Kurt ude i tønder!
B: …Og jeg har købt min cykel ved hende…
M: Er det rigtigt? Har du selv sparet op til den?
B: Nej det har min mor og far…
B: Jeg ka faktisk få en gratis én, faktisk lidt gratis… fordi jeg skal bare gøre min gamle cykel ren og så ringe til firmaet, og der er faktisk en der har købt min gamle cykel uden at hun har set den!
M: Hahahihi.. så ringer du bare lige til firmaet! Haha nå, piger hvordan er det at bo i Højer?
B: Rigtig godt! Rigtig godt!
M: Ej i smiler og i er simpelthen så glade!
B: Jeg bor i Gærup i stedet for…
M: Hvad laver man? Hvorfor er det så sjovt?
B: Fordi vi har mange flere at lege med! Ja og jeg bor tæt på Emmy som om og jeg bor også tæt på Nelly og på Gitte og Maj og… ikke på mig… det gør jeg også!
M: Og så ka i simpelthen lege sammen, i jeres haver og på vejene?
B: Ja ja, ligesom når jeg leger med Emmy, så ka vi bare gå over til Maj og så er vi 3 til at lege med.
B: Jeg har kun en legekammerat!
B: Og hvem er det?
M: Og det er garanteret en go legekammerat!
B: Jo!
B: Hvem er det?
B: Mary…
B: Nå hende..
B: Vi leger bare nogen sjove lege… og nogen gange så leger vi hest…
M: Hest?
B: Ja, sån en der siger hyrrryyyrrryy
B: Osv.
M: Osv. ja..
M: Prøv lige at hør piger, så her i sfo’en? Hvad med det? Er det sjovt at gå her i sfo’en?
B: Nej! Nej!
M: Hvorfor ik?
B: Fordi alle driller og vi har ik nogen at lege med!
B: Jeg syns kun det er sjovt når i er kommet!
B: Det syns jeg også!
B: Det så sjov når i kommer!
B: Jeg syns det er godt med at bo i højer, med at det ikke er sådan at der er nogen der stjæler eller sådan nogen drab ligesom derud i kbh. og det… Jeg syns det er godt det sån en lille by hvor der er fredeligt…
M: Ved du hvad, det syns jeg var rigtig rigtig smukt sagt Nelly!
M: Prøv lige at hør her piger, jeg er lidt nysgerrig, hvorfor er det ik så, hvorfor syns i det er træls at gå her i sfo’en?
B: Fordi alle driller os og vi har ik nogen at lege med og de voksne skælder helt vildt meget ud på os! Alligevel vi har ik gjort noget!
M: Kommer de bare med en løftet pegefinger og skælder jeg ud uden i har gjort noget?
B: Ja!
”Emmy ka du så lige holde op med det der! Eller Siff ka du så lige lade vær med det der!”
Ja og vi ska bare spise hele tiden uden vi er sulten!
M: Haha… det er altså heller ik fair!
B: Altså hver gang så går Tine ind så: ”Emmy du ska spise!” så siger jeg næææh, men så siger hun ” det skal du altså! vi har altså en aftale med mor!”
M: Ved i hva, jeg har slet ik hørt de voksne sige sån i al den tid vi har været her… jeg syns faktisk de er rigtig søde! Er det bare fordi vi har været her?
B: Det er fordi du er så sjov!
M: Er det fordi jeg er så sjov?
B: Ja!
M: Nå…
B: Hende der Maj!
Der pjattes lidt…
M: Prøv lige at høre her, når i har weekend, det har i faktisk i dag, når i skal hjem fra sfo, så har i weekend, lørdag og søndag.. hvad plejer i så at lave?
B: Vi plejer der hjemme og måske lege med nogen… ja, det gør jeg også!
M: Så leger i bare med jeres kammerater?
B: Ja
M: Er i tit ude og se noget? Nede i byen eller ude ved vandet eller tager i egentlig madpakker…
B: Min mor vil godt ha sig sådan et hus, så vi er tit ude og kigge på det… det gør vi nogen gange i weekenden, det er fordi min mor og far de har sådan et drømmehus et eller andet ude i…
M: Åh, det er godt med drømme! Det er dejligt!
B: Det er et hus soomm… det der ovre… (peger ud ad vinduet…)
M: Det der ovre?
B: Ja,
M: Ja det er et kæmpe hus, det ka jeg godt forstå de drømmer om at få!
B: Og når, måske skal jeg ud og fisk ved Romø…
M: Skal du ud og fiske?
B: Ja, det fordi min bedste hun har en mand der er et eller andet ude ved romø… lidt chef tror jeg nok…
M: En chef? Hvad er en chef?
B: Han bestemmer kun…
M: Det er ham der bestemmer?
B: Ja…
M: Sådan… ved i hvad piger, jeg spørger lige om noget, så skal i lige skiftes til at svare igen… Hvad er jeres livret?
B: MMMMMMM…
M: Hvad er din livret?
B: Mange ting!
M: Mange ting?
B: Ja!
M: Hvis du nu skulle vælge en helt speciel ting som du bare elsker at spise, hvad er så det?
B: Sårh deet.. Burger!
M: Burger?? Årh! det ka jeg også godt lide! Jeg elsker burger! Hvad med dig Emmy?
B: Jeg har mange..
M: Hvad er så lige præcis din yndlings… hvis du helt selv i hele verden får lov til at bestemme?
B: Så er det… vist lasagne!
M: Årh lasagne.. det er også lækkert!
M: Hvad med dig?
B: Alt!
M: Alt?
B: Nej, ikke alt…
M: Hvad så?
B: Øøøhh. Jeg har kun 2 ting der er bedst..
M: Så sig det..
B: Suppe..
M: Suppe? Det er også godt når man fryser eller er forkølet!
B: Ja… og… pizza…
M: Pizza?
M: Skal det være pizza man selv laver eller skal det være nede fra ham pizzamanden?
B: Øh.. familiepizza! De er rigtig store!
Der pjattes igen…
M: Nå, fester i? hører i musik?
B: Ja!
B: Jeg elsker musik!
M: Hvem vil i helst høre? Hvem synger bedst?
B: Martin!
B: Natascha!
M: Martin? Og Natascha? Hvem er det?
B: Martin fra X-faktor!
M: Åh ja okay…
B: Og Linda fra x-faktor!
B: Og hende Natascha der blev kørt ned!
M: Natascha der blev kørt ned? Nåh ja, hun døde jo fordi hun kørte..hvor var det hun var henne? Var hun på ferie?
B: Aner det ikke!
B: Nej hun var ovre i et eller andet hurtigt land…
M: I et eller andet mærkeligt.. ja man skal huske at køre ordentligt!
Der bliver læst lidt på hovedet op af spørgsmålene og der bliver sagt at de godt kan li at høre musik…
De taler om X- faktor, de kan både li Linda og Martin. De har meget styr på hvem der vandt osv. Og så bliver der kommenteret lidt på noter på sedlen og plaget om flere spørgsmål.
Der sluttes af med en lille sammenligning med go’ aften Danmark og pigerne vil gerne have at vi sender vores lille interview ind til go’ aften Danmark så de kan se det.

Sidste dag i Krudtuglen...

24. april 2009

I dag var sidste dag i SFO’en. Det var lidt sørgmodigt at skulle op og sige farvel til dem alle. Det er bestemt en samling mennesker man hurtigt kommer til at holde af, og det er både børn og voksne. Da vi kom ind, tog vi et slag bordfodbold, hvilket faktisk var første gang i denne uge, tor det hvem der vil!

Derefter lavede vi et interview med lederen, som vi ikke er helt sikre på blev optaget korrekt. Vi brugte det videokamera som vi havde lånt fra skolen, men vi er ikke sikre på det optog hele interviewet som det var meningen.
Det var ellers et godt interview. Hun var meget samfundsorienteret og stolt af det hun gjorde, hvilket absolut gjorde det hele spændende at høre på. Hun svarede meget godt på vores spørgsmål og kom da også ud over dem, som håbet. Nu skal vi så lige have sat os sammen og skrevet interviewet ned, i tilfælde af det ikke er gemt på kameraet alligevel.

Næste interview blev pædagogen som havde været sat på os, som oprindeligt ikke er uddannet pædagog og ansat som støttepædagog. Det blev også et rigtigt spændende interview. Modsat lederen, som ikke bor i selve Højer, men kun arbejder her, både bor og arbejder pædagogen her. Så hun kunne svare rigtig godt på spørgsmålene om yderområder og om hvordan det er at bo i et lille samfund som Højer. Her brugte vi dog mit kamera, lyden er ikke helt optimal, men den er der og man kan normalt høre det hele når der ingen vind er. Og siden det blev optaget inden døre i fred og ro, burde det ikke være et problem!

Herefter gik vi på legepladsen og legede med børnene og snakkede lidt med de voksne om turen og alt muligt, indtil lederen kaldte os ind til en lille evaluering af vores ophold i Krudtuglen. Vi sad os 4 med Lederen, "Støttepædagogen" og Souschefen. Og her fortalte vi lidt om vores indtryk af stedet og om dem og deres pædagogiske virke og vi fortalte hvor imponerede vi faktisk var blevet efter at være kommet herned, og at vi har fået aflivet en del fordomme om ”Den rådne banan” og om hvordan livet ser ud i Højer. De fik så også fortalt os om bagsiderne ved stedet, f.eks. at alle ressourcer trækkes mere og mere øst på, så men f.eks. skal med helikopter til Niebüll over grænsen, i tilfælde af akut brug for sygehus, da sygehuset i Tønder, 12 km væk er reduceret til en slags specialklinik i stedet for skadestue og hvad der ellers er på et normalt hospital. Desuden er der heller ikke mange arbejdspladser at hente og der findes også kvarterer i Højer som står helt spøgelsesagtigt hen, så helt fantastisk er situationen dog heller ikke. Det er bare ikke noget der præger dagligdagen så meget for den enkelte i Højer. Desuden har man, fra forskellige sider, igangsat en del udvikling i byen, eks. I form af et torv udenfor kirken med caféer og andre tiltag som skal gøre byen mere attraktiv og levende. Højer og især SFO’en har også haft stor glæde af kommunesammenlægningen med Tønder, da man i institutionen har fået et større rådighedsbeløb på SFO’ens konto. Så på trods af film som ”Frygtelig lykkelig” og dokumentarer som ”Danmarks rådne banan” ser det faktisk ikke så skidt ud endda.

Sidst på dagen, efter at have leget hele eftermiddagen med børnene ude på legepladsen, med sandkasse, fodbold, ”røv” og hockey o.a., lavede vi vores børneinterviews. Det bestod af 4 af de store piger som bestemt ikke var generte. Mikkel satte dem på gulvet sammen med sig selv i en lille rundkreds og så begyndte han med at spørge om de vidste hvad et interview var. Det gik strygende gennem hele interviewet, som vi har på film og tøserne forlangte endda flere spørgsmål og mente vi burde sende vores lille film med dem ind til go’aften Danmark, så de kunne komme på tv;-) Jeg løj og sagde at jeg lige ville tage en snak med Hans Pilgaard, men at de nok ikke skulle forvente noget!

Da interviewene var overstået, samlede vi vores ting stille og roligt og kom rundt og fik sagt farvel til både børn og voksne. Det var temmelig rørende, da man virkelig fik indtryk af at blive savnet med det samme man var væk. Vi fim da også både hånd og knus af Betina, som havde fulgt os gennem ugen og Vi lovede lederen at sende en skriftlig evaluering af vores indtryk af Krudtuglen, som hun ville tage med til noget betyrelsesmøde, hvor man vist har tvivlet lidt på pædagogikken i SFO’en. Desuden bad hun om at få lov til at få vores færdige resultat og evt. komme op og se vores markedsdag. Så der var stor interesse for vore projekt.

Det blev så afslutningen på en fantastisk inspirerende og god uge i SFO’en Krudtuglen i Højer.

Så kom turens klimaks - båldagen!

23. april 2009

Sikke en fantastisk dag! Solen har skinnet, børnene har været glade og alt har kørt på skinner! Vi delte os ud, så Mou, Mikkel og Ronni 2 fandt frem til bål og fik tændt op i bålstederne og i den hjemmelavede ovn beklædt med græstørv. Ronni/kokken gik med Pædagogen ud og fik lavet en huskeseddel og fortalt hende om dagens program, inden vi tog ind til Daglig Brugsen og købte ind til brød, snobrød, grøntsagsstave, grillede rodfrugter og pølser, samt urter til de sild hun havde medbragt og stanniol til at tilberede dem i.

Da vi kom i grøntafdelingen, var der ikke flere af de store poser gulerødder, hvilket der absolut ikke blev set igennem fingre med. Resolut gik hun hen til en medarbejder og forlangte at få de store gulerødder eller nedslag i prisen på de andre… Og kommentaren til det var at hun måtte tale med ham ved kassen. Da vi så kom op til kassen, fik han at vide at vi altså skulle have en vis rabat på de her gulerødder og at hun havde talt med den anden. Og uden videre fik hun 3 kroners rabat pr. pose gulerødder og der var alligevel en del poser. Så sådan gør man åbenbart det heromkring!
På vej hjem samtykkede hun i at deltage i et interview og vi håber at lederen som vi har haft kontakt med, også inden vi ankom, også vil. Det sker i morgen og det samme med børne interviewene.

Da Kokken kom tilbage fra Brugsen var der allerede tændt op i bålet og Mou fik stukket bagetingene i hånden og Kokken samlede sildene, grøntsagerne, skærebrædderne, sine medbragte knive, samt små knive til børnene og tog det hele med ud til bålpladsen, smed en voksdug på et bord. Nogle børn stimlede sammen og så begyndte vi at se på sild, snakkede om dem og udforskede skind, skæld, øjne, kvalitetskontrol og alt hvad der kan være spændende om sild. Børnene var helt opslugte i at se, høre og røre ved fiskene. Det var en ren fornøjelse. Kokken begyndte at skære hovederne af, som også blev nøje studeret og endda kysset på, af en af drengene som gerne ville fortælle sin far, at han i dag havde kysset en rigtig lækker sild. Da jeg begyndte at skære fileterne fra rygsøjle og de var blevet skyllet en ekstra gang, var der stor glæde ved at lege med fiskeskrogene og hovederne nede i baljen, hvilket der gik rigtig lang tid med. De fulgte nøje med i hele processen og var med til at skære persille, dild og forårsløg ud til at komme i stanniol pakkerne, med salt og et par skiver citron. Og da de skulle spises var faktisk alle med på at få noget af det hele, det var faktisk også rigtig lækkert. Herudover havde pædagogen også medbragt nogle røgede sild, også fra egen fangst, som bare blev varmet på risten der hang over bålet, sammen med pølserne. På stegepladen blev sildepakkerne lagt på, sammen med de skrællede gulerødder, selleri stykker og rødbedestykker som bare blev overdrysset med salt. I ovnen kom et brød af snobrødsdej, som blev smukt dekoreret med et par skiver citron, skiver rødbede og urter. Det blev rigtig lækkert og flot at se på, desværre var det en smule ufærdigt indvendig, da varmen var lidt for hård inde i ovnen, men det var der ingen der tog notits af.

Inden længe, efter dejen og pindende var bragt ud stimlede børnene pænt op i en kæmpe kø ud for både Mikkel og Mou, som satte dej på snobrødspindende, hvorefter der ellers var lignet op omkring de tre bålsteder. Alle fik lidt af alt og ingen var småsure eller opførte sig dårligt. Der var stor entusiasme og interesse i alt hvad der foregik. Et par af børnene kom til at skære sig på skrællerne, men heller ikke det slog dem ud. En meddelte bare køligt at han vist var kommet til at skære sig lidt, selvom det blødte fra fingeren. Men det var bestemt intet et stykke plaster ikke kunne kurere, og kort efter var han klar med skrælleren igen!
Også pædagogerne var yderst hjælpsomme og deltog ligesom børnene og hjalp os med at tingene gled så godt som muligt. Der var trods alt næsten 80 børn som på samme tid ville lave snobrød og have sild.

Da alle efterhånden var blevet spist af og enkelte var kommet tilbage efter fisk, hjalp pædagogerne med at få ryddet op og vasket op efter det hele og det tog ikke lang tid, før alt var fint og klar til at bruge igen i morgen, hvor nogle af pædagogerne vil bruge alle resterne på endnu en gang bål sjov.

Vi havde lavet rigeligt med rodfrugter og dej var der også rigeligt af, ja selv fisk var der noget tilbage af. Og det blev skåret ud i mindre stykker, så det kunne ryge på grillpladen i morgen på bålet, med pølseresterne. Dejet blev tilsat lidt revet gulerod og purløg og bagt med det samme i ovnen i køkkenet, så det var hurtigt at ordne i morgen, hvor vores eneste mål er interviews og lidt evaluering.

Skal man gøre noget om, ville vi nok have skåret rodfrugterne og evt. de røgede sild fra, da der var alt for meget at vælge imellem og det der gik bedst var faktisk pølser, snobrød, grøntsagsstave og sildene.

Men afgjort en succes!

Dag 3 i Krudtuglen

Dagen startede med at vi stod op til et flot og stille regnvejr. Regnvejret lød som en lille børnetromme imod de skrå vinduer i loftet. Vi stod og spiste vores lækre Nutella morgenmad og gjorde os klar. Vi klædte os godt på og gik ned af den lille mørke vinkeltrappe. Nede i indkørselen stod den smukke rødvinsfarvet bil. Den er efterhånden ikke helt ren mere. Indvendigt lugter det af gamle øl, som kommer fra de tomme øldåser som ligger spredt rundt i bilens bund. Vi kørte ud i det våde landskab for at finde fiskekroge som skulle bruges til at gøre de primitive fiskestænger færdige. Vi kørte flere steder hen og endte til sidst i det store udland nærmere betegnet Tyskland. Selvom Ronni smukt udtrykte sig på tysk var der ingen fiskekroge at finde. Men så ringede de søde og rummelige mennesker fra krudtuglen og berettede at de havde kroge som vi anvendte til vores storslåede projekt. Vi Vendte hurtigt den regnvåde bil og drønede tilbage til vores kære moderland DANMARK. Da vi ankom lidt omtumlede til Krudtuglen satte vi og børnene korkpropper på deres fiskestænger så vi kunne komme afsted til den smukke å, hvor vores autistiske fiskestænger skulle anvendes. Turen gik langs de kønne, grønne diger. Regnen var stoppet og solen tittede frem imellem de organiskformede skyer. Vi ankom til et grønt areal, hvor vi skulle bruge de små nuttede fiskekroge som vi så smukt havde lånt. Mikkel sad med en lille bøtte power bait som han fikst satte på de kønne børns kroge. Så skulle der fiskes i Vidåen. Vi delte os op så vi havde et godt og fornuftigt overblik over børnene. De unge mennesker havde svært ved at holde koncentrationen og konstaterede hurtigt at vi ingenting fangede. Men pludselig var der en af de kække drenge der stod med en røget sild på stangen. Jubii der var fangst. Silden havde nogle smukke gyldne jordfarver som skinnede smukt i et solstrejf. Da vi havde fisket en lille rum tid mere spiste vi vores medbragte madpakker. Pludselig sagde det PUF og så stod der en ældre herre som ville berette lidt om Åen. Vi satte os alle omkring ham og krøb i læ af hinanden for blæsten. Han fortalte om stort og småt om Åen og Havnen som er den eneste havn i Danmark inden for en sluse. Derefter gik turen hjemad. Men lige som vi vendte snuden hjemad kom den umiskendelige duft af regnvejr. Den første regndråber ramte os med et ganske sagte BLUP. Det blev til mange BLUP på turen hjemad. Vi gik igennem byen hjemad. Da vi ankom regnvåde til Krudtuglen hjalp vi hinanden med at rydde op så vi hurtigt kunne komme ind i den varme Krudtugle.
I dag erfarede vi at børnene var langt fremme rent sprogligt. Det kan skyldes at de hjemme ser de værse voksen programmer i tv'et. De har et stort ordforråd også med ord og udtryk der omhandler pik og patter.

Dag 2 i Krudtuglen

Tirsdag d. 21.03.09 startede med at vi på skift fik vasket søvnen ud af øjnene, snakkede om dagens planer henover morgen maden, inden vi så drog af sted til digeskolens sfo.
Vi mødte i dag veloplagte op til dagens aktivitet som i dag skulle indebære en hyggelig skovtur sammen med en pædagog og 12 udvalgte børn. Planen gik på at vi skulle finde pinde som kunne bruges til at lave fiskestænger med. Det hele gik som smurt og ungerne nød det således også, vi spiste madpakker og legede på en dejlig legeplads.
Med en super lækker refill af energi fattede vi spaden i hånden og gravede efter orm til vores planlagte fisketur i morgen onsdag.
Vi fandt også ud af at vi er så heldige stillede at vi har hvervet os en energisk pædagog til at hjælpe os med at få det hele til at køre efter planen. Alt i alt føles det fantastisk at være her, det virker som om at personalet og huset i helhed nyder at have fire hvalper til at fise rundt og give den max gas med ungerne og de planlagte aktiviteter.
Mht det pædagogiske virker personalet meget rolige og fattede i deres pædagogik, der er tilsyneladende et klart sæt spilleregler og det ved børnene helt klart også.

Hvor er de rådne bananer egentlig??? Ikke i Højer...

20 april 2009

Første dag i Krudtuglen.

Vi var meget ventede, pædagogerne var vældig opstemte over at vi skulle komme i en hel uge og vi faldt direkte ind i børnenes hjerter! En pædagog kom hen og fortalte at 2 børn som egentlig ikke skulle i SFO i dag, besluttede sig for at komme alligevel, da de tilfældigvis kom forbi og så os tonse rundt på legepladsen… Det var jo ret fedt!

Vi brugte dagen i dag på at blive vist rundt af Lis, hilse på de forskellige medarbejdere og lære børnene at kende. Og vi blev som sagt taget virkelig godt imod. De syntes det var sjovt at vi var 2 Ronnier og de var ikke sene til at tage forskellige kælenavne i brug, som kok og cookie for mig og vognmand for Mou, trods det at de ikke aner hvor de kommer fra. De syntes også, mange af dem, at vi skulle tage og blive længere end en uge, allerede i dag!

Mikkel, Ronni B. og Mou lagde ud med at starte en fodboldkamp, hvilket var en succes med det samme. Jeg selv stod lidt og overvejede hvordan jeg skulle komme ind i spillet, forsøgte lidt at spille med på modholdet til de andre, men måtte indse ret hurtigt at jeg ikke ville få et ben til jorden. Så jeg gik en tur hen til 3 drenge der lå og boltrede sig i småstensunderlaget henne ved et ret sejt klatrestativ og en dims der kan dreje rundt. Her satte jeg mig ned og spurgte stille og roligt om de hyggede sig, de klovnede lidt rundt og jeg grinede lidt af dem. Så spurgte jeg dem om de ikke ville vise mig hvordan den karrusel dims fungerede og det ville de i hvert fald! Inden længe havde jeg pludselig samlet en hel flok, som jeg kørte rundt på karrusellen og bagefter kørte de mig rundt. De blev slynget af hele tiden, det var virkelig sjovt. Indimellem holdt jeg en lille pause når der kom en voksen hen, hvor jeg fik lidt information om de børn der var i nærheden, som eksempelvis at jeg skulle markere mig klart over for en og forsøge at få en anden ind i fællesskabet osv. Det var rigtig spændende og sjovt. Senere fik vi spillet en gang hockey. Mig og 2 drenge mod 2 voksne kvinder og en pige. De drenge var vildt sjove! Jeg blev ved med at forklare at stavene ikke måtte komme i hovedhøjde, men det blev ikke rigtigt overholdt. Den ene knægt blev ved med at slå til hockeybolden som spillede han golfJ og lidt efter lidt voksede begge hold støt, indtil det blev tid til at gå ind og holde spise og drikkepause. Reglen var at man måtte sidde inde i ”caféen” eller ude på terrassen. Ingen mad og drikke på legepladsen og andre steder, især pga. affald. Bagefter Kom lille Atterdag hen og spurgte mig om jeg ikke ville med ud og spille bordtennis, hvilket vi så gjorde. Desværre vat der 2 andre der også havde aftalt at spille, så vi lave en 4 mands match, så vi alle kunne spille på en gang.
Herefter tullede vi lidt rundt, gyngede, kiggede på den fremragende bålplads og den lille ”landsby” der var bygget op omkring. Og til sidst sad vi og snakkede lidt med nogle børn på jollen som var placeret ved siden af landsbyen.

Lis fortalte under rundvisning at vi bare skulle sige til hvis vi kom til at mangle noget, så fandt vi ud af det. Desuden har SFO’en konto i Daglig Brugsen, så det bliver nok heromkring vi kommer til at købe det der skal grilles på torsdag på bålet.
Alt i alt, rigtig god dag og rigtig fed institution. Umiddelbart er der intet der tyder på rådne bananer, tværtimod faktisk!

Ronni - kokken

Forskningsspørgsmål

Nu hvor vi har valgt at tage til Højer i 5 dage, har vi efter vejledning med henholdsvis Jan, Preben og Tau udarbejdet følgende forskningsspørgsmål;

Hvilken betydning for pædagogisk praksis har børns levevilkår og udvikling i yderområdet kontra provinsen?

Vi har idag lavet et udkast til interviewspørgsmål og i det hele taget forberedt det sidste til turen som starter søndag.

Spørgsmålene er som følger:
(Jan og Tau er meget velkomne til at komme med konstruktiv kritik hertil!)

Interview spørgsmål
Børn

Hvad laver din far og mor?
Hvordan er det at bo i Højer?
Hvordan er det at gå i SFO?
Hvor laver du med dine forældre?
Hvad laver du når du har weekenden?
Hvad er din livret?
Kan du lide at høre musik? Hvad er din yndlingsmusik? Idoler?

Voksne/pædagoger

Hvordan er normeringen her i SFO’en?
Hvordan prioriterer man den økonomiske kapital der er til rådighed på stedet? Eksempel: nye ting til sfo? Sociale arrangementer?
Kender du til udtrykket ”den rådne banan”? Eller Danmarks yderområde?
Er der noget om snakken?
Kan du nævne nogle forcer ved at bo i en lille by som Højer? Ulemper?

Til lokalbefolkningen

Er du/I interesseret i et lille interview? Må vi filme det?
Kender du til begrebet ”Den rådne banan”/yderområde?
Kan du genkende begrebet her omkring?

Billeder af bålmaterialer

Bålmaterialer

Bålmaterialer

WEEKPLAN - temporary

Mandag:
Vi ankommer og lærer omgivelserne, børnene og personalet at kende.

Tirsdag:
Aktiviteter starter. Flere detaljer følger
lave fiskestænger og fiske

Onsdag:
Flå og tilberede fisk på bål.

Torsdag:
Værksteds aktiviteter: Male på gamle malerier og give dem et nyt udtryk.

Fredag:
Evaluering med børnene her kommer børneinterviews ind i billedet.
Interviews med pædagogerne.

BREAKING NEWS 14.04.09 kl 14.44

Idag har vi modtaget en besvarelse fra Lis i Digeskolen SFO. Hun skriver følgende;

Hej 2 x Ronni, Mikkel og Martin.

Tak for jeres mail.
Jeres program lyder rigtig spændende. Vi har et stort bålområde, så det skulle være ok..
Vedr. at tage billeder af børnene, er der ikke nogen problemer, bare de ikke bliver lagt ud på nettet eller medier.

Vi glæder os til I kommer.

Det vil jo så sige, at vi desværre ikke kan dokumentere med børnene her på denne blog, men at vi kan bruge dem til "markedsdagen" på seminariet.

Vores sommerhus...

I forbindelse med vores besøg i højer har vi indlogeret os i dette fantastiske sommerhus...

Indbrud i billeder

Sidste nyt ved fronten 2

Vi har undersøgt vores muligheder.
Vi har fået lov til at låne "kogegrej" til at tage med, hvis det skulle vise sig at de ikke har det i SFO'en. Desuden har vi besluttet, hvis de ikke har en bålplads, at grave et hul i jorden, fylde grill kul i og lægge en gammel rist over, som vi skal skaffe, evt. fra egen grill eller ude i nogle genbrugsforretninger eller lignende. Dette gør det lettere at antænde for vind og vejr samt det er knap så farligt for børnene, i forhold til flammer og gløder og brandfare. Vi skal naturligvis nok sørge for at have en god spand vand ved hånden, for at kunne slukke det efter os.

Til eventuelle indendørs værksteds aktiviteter, har vi tænkt på noget med gamle malerier som vi skaffer fra genbrug, som børnene så kan give et nyt udtryk ved at tilføje ting selv(Se billeder under punktet "indbrud i billeder").

Brev til SFO/Lis

Hej Lis,

Tusind tak for at vi må komme ned til jer. Vores plan er at vi vil iagttage børnene i deres dagligdag, vi har også tænkt os at lave et lille projekt sammen med nogle af børnene i SFO'en, hvor vi ønsker at lave fiskestænger, fiske i Vidåen, flå fiskene og tilberede dem over bål. Bliver der ikke lige fanget en fisk, køber vi naturligvis selv nogle som børnene kan være med til at gøre i stand og lave på bålet.Derfor kunne vi godt tænke os at vide, hvad i har af faciliteter fx. har i en bålplads?
Vi ville gerne kunne dokumentere vores projekt med nogle billeder. Har forældrene skrevet under på at vi må tage billeder af børnene eller skal vi have en seddel med til formålet? Vi behandler naturligvis de billeder vi tager med fuld repekt. Derudover kunne vi godt tænke os at interviewe et par pædagoger om dagligdagen i SFO'en og nogle af børnene, ligeledes til vores dokumentation. Vores tema er noget med mad og kultur. Vores linjefag fra seminariet er værksted, natur og teknik, som også kommer til udtryk i vores arbejde. Det er hvad vi har af foreløbige planer,har du spørgsmål til os, er du velkommen til at emaile os eller ringe.

Venlig hilsen

Mikkel, Martin og 2 X Ronni

klasse 07RS

Pædagogseminariet i Randers.

Sidste nyt fra fronten!

Vi har besluttet os til at tage ud og undersøge et yderområde kontra Randers. Vi prøver ligenu at skaffe kontakt til en SFO i Højer ved den jyske vestkyst. Det er den sidste by inden grænsen og langt ude på landet, så det er en total modsætning til Randers, hvor vi vil sammenligne med en lignende SFO.

Mind map

Her er hvor langt vi er i vores tankegang lige i øjeblikket....

Hvad skal der ske?

Formålet med denne nyoprettede blog er at informere alle interresserede om det feltarbejde vi har i tankerne.
Vi er 4 seje drenge som brænder ualmindelig meget for vores pædagoguddannelse, og har derfor mange jern i ilden lige nu.
Vores planer om feltarbejdet består i at vi skal ud og rejse, om det bliver England, grænsen til Holland eller blot en tur til det vi i Danmark kalder den rådne banan. For at forklare begrebet for de uvidende og undrende, så drejer det sig om hele vestkysten, hen over land ved grænsen, syd fyn og syd sjælland.
Vores opgave kommer til at bestå i at vi skal ud og være observerende og deltagende i mindst 5 hele arbejdsdage hvor vi på forhånd har lavet aftale med en institution.
Hele herligheden bliver baseret og udarbejdet med en rød tråd fra vores linjefag værksted, natur og teknik.