Interview med Susanne

Interviewer: Hvad er din baggrund for at være her?
Susanne: Min baggrund er at jeg startede først med at læse da jeg var 40. Og der havde jeg først taget en uddannelse i at stå i forretning. Og så tog jeg en uddannelse som sygehjælper, det tog jo kun et år. Så jeg var sygehjælper i over 20 år. Så blev jeg lidt hooked på at komme ind og læse til pædagog efter mine børn var blevet store. Og øh det syntes jeg det var lige noget for mig. Jeg synes det var spændende og jeg havde behov for at læse. Jeg havde behov for at udvikle mig noget mere så jeg sprang på den der åben uddannelse sammen med en veninde og hun var også sygehjælper gennem mange år og den tog hvad? 2,5 år. Jeg vidste bare jeg var god til børn.
I: Hvordan er i normeret her i SFO’en?
S: Jamen vi er jo 40 børn, 42 måske ikos, og der er vi jo 2 pædagoger. Og vi har hver de der 33, knap 33 timer. Og så har vi en pædagogmedhjælper, han har lidt mindre, men det er jo det, vi er jo inde i skolen også, så det er jo sån lidt på en eller anden måde sjovt fordelt jo ik?! Så bruger vi jo hinanden hvis der er brug for det, og så kan vi jo trække på de andre afdelinger også ikke?!
I: Men sådan primært ved jer, der er i 3?
S: Der er vi 3! Og det er en for lidt i hvert fald, det er en for lidt! Men sån er det..
I: Så du savner en mere?
S: Ja det gør jeg, for man kan jo lave meget mere med dem så ik… så en gang imellem kan det godt være lidt stresset jo…
I: Så er det bare mere det daglige arbejde, og ikke så meget…
S: Selvfølgelig gør vi noget, men det er jo hektisk hvis ve har et tema, jeg ka huske sidste år, da havde vi et tema hvor vi havde genbrug og børnene lavede forskellige ting, bla. Fra sån en skærm fra en scooter, så lavede de en flue eller noget i den stil… og så var vi nede på remida efter nogle ting også… og så fandt jeg noget hjemme i min mands gemmere og andre fandt noget andet… det var jo et rigtig rigtig godt emne og det var jo lige noget for drengene, og pigerne de lavede også sån lejligheder af genbrugsting…
I: Det lyder rigtig sjovt.
S: Ja, det var det!
I: Hvordan er det at arbejde i så stor en SFO som den her?
S: Det er spændende, det er rigtig spændende! Det giver jo mange muligheder når du øh.. du ka jo når du er fritidspædagog, så har du alle chancer for at få opfyldt dine ambitioner kan man sige ik?! Du ka gør hvad du vil, at du ka gi børnene en masse udfordringer ikke, og du har din egen erfaring. Så ska du jo selvfølgelig undersøge med børnene, og det er jo spændende at spørge børnene i den alder, hvad vil du gerne? Ik?! Og så se hvad udvikling de tager og hvad potentialer de har og hvor gode er de til det og det, hvor ligger deres kompetencer? For nu lige og bruge de fine ord ikå?!
I: Er det noget i har meget fokus på?
S: Ja, det øh, vi spørger dem meget og vi kan jo se hvor børn de udvikler sig. Bla. Så kan jeg godt lide sporten heroppe. Jeg ka godt li… jeg har selv gået meget til sport, så det er jo en klar fordel at jeg kom ind sådan et sted her… Jeg er både gammel gymnast og håndboldspiller og jeg har prøvet mange sportsgrene, så jeg er jo helt vild til sport! Haha… Ja… Men samtidig ka jeg også godt sidde stille. Og det er jo perfekt sådan et sted her, at jeg godt kan sidde og lave noget sammen med pigerne.
I: Ja, der halter vi så måske lidt! Men vi er jo også mænd…
S: Ja, men så er der jo bål, det er jeg ik så god til… Men vi skal da have bål nu snart ik også… og det er ikke lige det jeg er mest tiltrukken af. Og det er jo egentlig spændende nok, det er så hyggeligt når man går i gang, det ku jo være en af jeres gode ting ik?! Børn elsker jo når vi laver bål med dem ik?! Og i ku jo komme op og lave bål en dag med dem! Vi betaler! Hehe…
I: Jamen i har også et fint bålsted derude…
S: Det har vi! Jeg har en drøm om at få et overdækket, men det kan være det bliver i den kombination med bålpladsen derhenne, hvor jeg godt vil have et sted hvor vi kan sidde og lave noget med træ. Det ku også være andre ting, men jeg går jo i sløjd med dem. Og Jesper gør også. Og i ka prøv at se dukkemøbler og vi har lavet fuglehuse og nogen de laver et skib og bruger bare deres fantasi, det er faktisk rigtig sjovt! Og det er jo ik noget man siger jeg er god til for det har jeg jo aldrig lært noget om, men alene det de kunne komme over og hamre i det store sløjdlokale, det er jo spændende ikke?
I: Så udvikler de sig jo også den vej…
S: Ja, ja!
I: Hvordan bruger i så den kapital i har til rådighed her? Køber i nye ting til børnene? Eller bruger i det til arrangementer eller…
S: Nej, vi bruger penge!
I: Ja, men hvad bruger i dem på?
S: Jamen vi bruger dem på legetøj, det ka også være dvdfilm, det ka også være en cd… vi bruger også penge på at vi tager en overnatning, feks. 2. Klasserne ikå, vi skal af sted til Voer, færgehavnene derude med naturcentret, i 2 dage… et døgn eller noget i den stil… ja… så bruger vi jo penge til matrialer, det bruger vi jo faktisk nogen penge til! Du skal jo hele tiden forny dig med hensyn til at få købt ind… så skal du ha lærred og så skal du ha maling og … så laver du mad, bager… så… der skal penge til!
I: Ja… hvor struktureret er hverdagen her?
S: Altså nu ka jeg godt li noget ikke er alt for struktureret, så det passer mig meget fint med en SFO… øhm, når vi nu kommer ikos, så var Bjarne ret go til at sidde med børnene, hvor de så fortalte, dem der gerne ville fortælle om et eller andet, det var jeg ikke! Jeg havde simpelthen fået indprentet i mig selv, at de skulle ha lov til at komme ud, for jeg ku høre at det var det de gerne ville! …Og så øh, syntes jeg også jeg havde lidt svært ved at få dem til at sidde stille og tie stille… så der har jeg altså ikke været skrap nok.. og øhm jeg ved ikke hvorfor, det har jeg haft lidt svært ved, selvom jeg godt ku finde ud af at gi dem en besked, og ”du gør det bare” og være fast og sådan nogle ting, det er lidt nemmere når du har mange børn, og være lidt bestemt jo ikke?! Men når så forældrene kom, så ville jeg så alligevel godt vise den pæne facade. Så efter vi var på kursus, så har jeg faktisk, øhm… Ja jeg fik at vide at det var godt at jeg turde være mig selv, fordi jeg ka jo godt skælde ud jo ikke… Men øhm.. jeg er blevet mere fast i sproget overfor dem når jeg kommer og møder, fordi de kører lige op, fordi nu er skolen slut. Men nu har vi indført at de er stille, og de fortæller historier og det går faktisk rigtig godt. Så der fik jeg også snakket med Bjarne om det, så jeg ku komme ind på det også… Så det går godt nu…
I: Hvad med spisning? Er det bare når de har lyst eller?...
S: Ej, vi siger at de må gerne hente deres frugt, men når de bliver større, så bliver det lidt mere løst, ”jeg er ikke sulten” og , men så er der så nogle børn jeg holder lidt øje med engang imellem og når det er varmt eller solen skinner, så er jeg flink til at sige til dem om at gå ind og få noget og drikke. Fordi jeg er gammel sygehjælper… jeg tror det er noget af det der sidder i mig… men det gør de andre jo også ikå…
I: Kender du udtrykket den rådne banan?
S: Nej…
(Der forklares om den rådne banan…)
I: Hvordan tror du det er at være pædagog sådan et sted? Som Sdr. Jylland eller ude langs Vestkysten eller sådan?
S: Tænker du på den rådne banan? Det gør du vel ikke så?
(Lidt mangel på forståelse…)
( Hun ville godt i noget mindre, men nu var denne stilling jo ledig og hun ville gerne arbejde i skolen…)
I: Synes du der er nogle fordele ved at bo i sådan en stor by som Randers? Altså sådan rent mulighedsmæssigt?
S: Ja, det syns jeg fordi at øhm… nu har vi jo faktisk haft en lille bus, minibus, hvor vi kørte på fisketur og sådan noget… nå men så har vi så fundet nogle andre muligheder… vi ka tage ned til åen dernede, der er ikke længere end vi kan gå… så hvis det er det vi gør, jamen så kommer vi jo af sted alligevel… men du kender jo alt til Randers området! Så er der naturcenter og… vi ka komme på Kærsmindebadet, der kan vi også gå… vi ka komme ned i byen, vi ka komme på kulturhuset, gå på museum… Vi ka alt! Og hvis vi vil det, så tager vi også på skøjtetur i Århus… skøjtebanen…
I: Ja…. Men jeg tror ikke vi har mere, tak for hjælpen og så slukker jeg lige for KB her!