tirsdag den 12. maj 2009

Interview med Bjarne

I: Hvad er din baggrund for at være her?
Bjarne: Jamen jeg startede i minifrideren for 3 år siden. Dem det er i førskolegruppen. Jeg blev færdig fra seminariet i Gedved i februar 2006 og så fik jeg arbejde her et pa måneder efter.
I: Hvordan er det at arbejde i en så stor SFO?
Bjarne: jamen det syns jeg er fint. Jeg syns egentlig, når man tænker på at vi er en så stor SFO med mange afdelinger, men jeg syns der er meget struktur i det, når der er 0 for sig 1 for sig 3 for sig og 4 for sig og juniorklub også. Det gør også at der ikke er den der åbne plan hvor børnene bare kan løbe rundt i huset. Børnene ved hvilken voksen der er deres og de har en fast klasse der er deres tilholdssted. Og de kan ikke rigtigt gemme sig, altså hvis det var sådan at det var åben plan så kunne de gemme sig og lave ”dumme” ting. Jeg har min klasse som jeg er meget opmærksom på. Så på den måde virker den ikke så stor, man har sit eget sum og sin egen afdeling og det syns jeg er en god struktur. Det gør at børnene har lidt mere struktur i hverdagen. Der løber ikke 150 børn rundt og er forvirret. De regler vi har her er måske ikke altid de samme regler som de har i 1. Klasse, men børnene ved at når jeg siger noget så ved de at det er sådan vi gør her over ved os. Og det syns jeg fungerer fint.
I: Har i nogle faste rutiner i løbet af dagen? Faste spisetider fx?
Bjarne: Ja vi starter med at når vi kommer ind i SFO’en så sidder jeg og snakker med dem. Så krydser jeg dem af og fortæller dem hvis der fx er noget. Hvis vi fx skal på tur, hvor skal vi hen og hvad skal der ske. Men ellers lader jeg bare børnene fortælle. Så går vi ud på legepladsen og er derude i en times tid. Og så går vi ind. Mange går ind og spiser frugt, nogle går ind og leger, nogle bliver udenfor, nogle får lov at spille computer det varierer meget. Det er en dag, hvor vi bare er herhjemme.
I: der er ikke sådan et fast spisetidspunkt?
Bjarne: Nej. Det har de i skolen men her i SFO’en . Jeg prøvede med at sige at de må spise efter samling men så var der nogle piger der trak den og sagde at de skulle lige og lige. Og sagde jeg frugten med ud eller så må i spise den når, i kommer ind og den fungerede fint.
I: er der nogle ting du godt kunne savne ved at i er alders opdelt?
Bjarne: Umiddelbart ikke. Det er måske nogle gange noget mere fagligt sparring med de andre kollegaer i huset. Men det har vi så på personalemøderne hvor der er et punkt der hedder pædagogisk teori. Men ellers ikke. Børnene må godt gå rundt bare de har fået lov af deres voksen og det sted de gerne vil hen. Så nej det gør jeg egentlig ikke.
I: er der nogle forcer eller ulemper ved at det er en ”storby” som Randers?
Bjarne: Hmm nej det syns jeg faktisk ikke. Altså jeg har ikke prøvet i en mindre by end Randers. Jeg har ikke prøvet sådan nogle små landsby skoler. Så det har jeg ikke den store erfaring med. Men nu er det jo også en midtby skole så det er jo blandede hvad der kommer af forældre så det er et blandet klientel der kommer her. Og det kan vi selvfølgelig godt mærke men det er ikke sådan at jeg syns at det er en fordel eller en ulempe ved det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar