søndag den 3. maj 2009

Interview med Leder

Hvordan er normeringen her i SFO’en?
-Den samme som i resten af kommunen, det kan selvfølgelig forbedres, så vi tager hele tiden folk ind i institutionen som er enten i jobtræning eller ung i arbejde for at der er så mange voksne på børnene som muligt.
Hvordan prioriterer man den økonomiske kapital der er til rådighed på stedet? Eksempel: nye ting til sfo? Sociale arrangementer?
Vi lytter først og fremmest til børnenes ønsker, alt fra nye skovle til en ny mooncar. Resten af rådighedsbeløbet bliver brugt på vedligeholdelse, udflugter osv.
Kender du til udtrykket ”den rådne banan”? Eller Danmarks yderområde?
Jeg har kendskab til at vi ligger placeret i et yderområde, men har dog ikke stiftet bekendtskab med udtrykket den rådne banan.
Det er rigtigt at mange ting er rykket mere østpå. Her er ikke så mange arbejdspladser som før i tiden og skal man f.eks. akut på sygehuset, bliver der sendt en helikopter fra Niebüll, hvor det nærmeste hospital nu ligger. Der har førhen været et hospital inde i Tønder, men det er lige så stille blevet lukket ned som så meget andet, så der nu kun er specialhospital derinde.
Er der noget om snakken?
På nogle områder kan man tydeligt se at det er et yderområde. Her står faktisk en del spøgelseshuse rundt omkring, og her i Højer er det dog mest koncentreret om en bestemt bydel, som man simpelthen bare undgår at komme i. Det er f.eks. her mange scener fra den nye film ”Frygtelig lykkelig” er blevet optaget, så omverdenen forstår også at tage det værste frem.
Kan du nævne nogle forcer ved at bo i en lille by som Højer? Ulemper?
Ikke rigtigt, har aldrig selv boet i selve Højer, men har dog arbejdet har i rigtig mange år, først på skolen som tandtekniker, og så senere her i Krudtuglen som leder.
Jeg er dog glad for at kunne tage hjem hver dag, da det jo er et lille samfund fyldt med sladder. Jeg ville også helst undgå at støde ind i forældrene nede i Brugsen og få overleveret beskeder, som jo ellers skal leveres i institutionen. Det er sket enkelte gange at forældre har forsøgt, men der har jeg afvist dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar